Gitte Gregersen
Jeg vil godt starte med at sige tak til Herdis Linde Jensen, Svendborg TKD Klub – både fordi hun har videregivet stafetten til mig men også for de rosende ord som vidner om samme respekt som jeg har for hende.
Navn: Gitte Engelbrecht Gregersen
Alder: 44 år
Grad: 3. kup
Klub: Bellinge Taekwondo Klub
Civilstand: Gift på 12 år med Lars Gregersen fra EIU
Og nu sidder jeg så her og ved ikke hvordan jeg skal gribe det hele an. Jeg har trænet taekwondo siden 1993 og beskæftiget mig med leder-arbejde lige så længe. Jeg kan se tilbage på nogle fantastiske år, som har givet mig så meget, både på godt og ondt, og som har gjort mig til den person som jeg er i dag.
Jeg har været kampsortsinteresseret siden jeg var barn, men da jeg dengang var en aktiv fodbold- og volleyball-spiller blev det ved tanken. Og da jeg så blev voksen fik jeg ligesom den ide at nu var det for sent. Nu var jeg for gammel.
Jeg flyttede fra nordjylland til Haderslev i slutningen af 80`erne, og i 1993 fik jeg en overbo der trænede taekwondo. Da Haderslev Taekwondo Klub så annoncerede med et selvforsvarskursus for kvinder lokkede han mig til at tilmelde mig. Mens kurset stod på gik jeg og overvejede om jeg skulle tage skridtet, og idag er det komisk at tænke på hvor utrolig tæt på jeg var på ikke at starte.
Men så tog det også fat. Der skete det i Haderslev som også siden hen skete i de klubber jeg har været medlem af. Jeg blev grebet. Grebet af sporten, livsstilen, filosofien, respekten, klubbens ånd og dens medlemmer. Taekwondoen blev min familie nr. 2.
Jeg har været medlem af 5 klubber, jeg har siddet i bestyrelse i dem alle, i en af dem var jeg faktisk formand i et par år. Jeg er en ildsjæl. Jeg brænder for sporten, for forbundet og for den klub som nu engang er min base.
Udover 5 klubbestyrelser har jeg en bestyrelsespost og en formandspost i det gamle Region Syd, posten som forbundsredaktør, forbundets presse-ansvarlig og det at være kampdommer med i bagagen. Jeg har snuset til næsten alle spektre inden for forbundsarbejde i DTaF. Aktiviteter i klub og regionsregi, politik, PR i både klub- og forbundsregi, dommer-funktionen, samarbejde med landsholdene m.m.
Derudover var jeg en aktiv teknik-udøver. Også dette gav mig utrolig meget. Jeg lærte så meget om mig selv ved at udfordre mig selv på banen, og det var en udfordring hver eneste gang. Jeg stoppede da de nye regler kom til, og det har jeg ikke fortrudt, men hvor jeg dog alligevel savner stævnerne og alle de taekwondo-udøvere som kom til at stå mit hjerte nær.
Da jeg stoppede som forbundsredaktør og PR-ansvarlig blev jeg ofte, spurgt i den efterflg. tid hvad jeg dog fik tiden til at gå med nu. Men da jeg og Lars samme år flyttede på landet og siden da har slået vores folder på en nedlagt 3-længet landejendom har der alligevel ikke været timer nok i døgnet.
I dag slår jeg mine folder i Bellinge Taekwondo Klub og er nyvalgt formand for TKD-Fyn (tidligere Region Fyn) og det er alt andet mere end rigeligt, når man også har et fuldtidsjob, et hus på 248 m2 og en have på 2002 m2. Egentlig skriver jeg dette portræt 5 år for sent. Jeg synes ikke selv jeg har meget at bidrage med i dag i forhold til hvad jeg havde for 5 år siden. Jeg lægger idag mine kræfter i klubben, og håber at jeg også vil kunne bidrage med lidt nyt til samarbejdet mellem de fynske klubber. Håber at jeg kan være med til at gøre en forskel, at jeg kan komme med lidt fornyelse til det allerede flotte aktivitetsniveau samt at skabe en bedre kontakt klubberne og FU imellem.
Jeg kunne dog også godt tænke mig at arbejde lidt for at få flere kvinder på lederposter. Jeg mener, at kvinderne i vores forbund selv er med til at sætte grænserne for hvor langt vi/de kan nå, så for at det kan lade sig gøre skal kvinderne engageres noget mere i det arbejde der ligger i henholdsvis klub- og forbundsregi.
Jeg giver samtidig stafetten videre til Randi Hejbroch (tidligere West Hansen) fra Herfølge Taekwondo Klub.
Navn: Gitte Engelbrecht Gregersen
Alder: 44 år
Grad: 3. kup
Klub: Bellinge Taekwondo Klub
Civilstand: Gift på 12 år med Lars Gregersen fra EIU
Og nu sidder jeg så her og ved ikke hvordan jeg skal gribe det hele an. Jeg har trænet taekwondo siden 1993 og beskæftiget mig med leder-arbejde lige så længe. Jeg kan se tilbage på nogle fantastiske år, som har givet mig så meget, både på godt og ondt, og som har gjort mig til den person som jeg er i dag.
Jeg har været kampsortsinteresseret siden jeg var barn, men da jeg dengang var en aktiv fodbold- og volleyball-spiller blev det ved tanken. Og da jeg så blev voksen fik jeg ligesom den ide at nu var det for sent. Nu var jeg for gammel.
Jeg flyttede fra nordjylland til Haderslev i slutningen af 80`erne, og i 1993 fik jeg en overbo der trænede taekwondo. Da Haderslev Taekwondo Klub så annoncerede med et selvforsvarskursus for kvinder lokkede han mig til at tilmelde mig. Mens kurset stod på gik jeg og overvejede om jeg skulle tage skridtet, og idag er det komisk at tænke på hvor utrolig tæt på jeg var på ikke at starte.
Men så tog det også fat. Der skete det i Haderslev som også siden hen skete i de klubber jeg har været medlem af. Jeg blev grebet. Grebet af sporten, livsstilen, filosofien, respekten, klubbens ånd og dens medlemmer. Taekwondoen blev min familie nr. 2.
Jeg har været medlem af 5 klubber, jeg har siddet i bestyrelse i dem alle, i en af dem var jeg faktisk formand i et par år. Jeg er en ildsjæl. Jeg brænder for sporten, for forbundet og for den klub som nu engang er min base.
Udover 5 klubbestyrelser har jeg en bestyrelsespost og en formandspost i det gamle Region Syd, posten som forbundsredaktør, forbundets presse-ansvarlig og det at være kampdommer med i bagagen. Jeg har snuset til næsten alle spektre inden for forbundsarbejde i DTaF. Aktiviteter i klub og regionsregi, politik, PR i både klub- og forbundsregi, dommer-funktionen, samarbejde med landsholdene m.m.
Derudover var jeg en aktiv teknik-udøver. Også dette gav mig utrolig meget. Jeg lærte så meget om mig selv ved at udfordre mig selv på banen, og det var en udfordring hver eneste gang. Jeg stoppede da de nye regler kom til, og det har jeg ikke fortrudt, men hvor jeg dog alligevel savner stævnerne og alle de taekwondo-udøvere som kom til at stå mit hjerte nær.
Da jeg stoppede som forbundsredaktør og PR-ansvarlig blev jeg ofte, spurgt i den efterflg. tid hvad jeg dog fik tiden til at gå med nu. Men da jeg og Lars samme år flyttede på landet og siden da har slået vores folder på en nedlagt 3-længet landejendom har der alligevel ikke været timer nok i døgnet.
I dag slår jeg mine folder i Bellinge Taekwondo Klub og er nyvalgt formand for TKD-Fyn (tidligere Region Fyn) og det er alt andet mere end rigeligt, når man også har et fuldtidsjob, et hus på 248 m2 og en have på 2002 m2. Egentlig skriver jeg dette portræt 5 år for sent. Jeg synes ikke selv jeg har meget at bidrage med i dag i forhold til hvad jeg havde for 5 år siden. Jeg lægger idag mine kræfter i klubben, og håber at jeg også vil kunne bidrage med lidt nyt til samarbejdet mellem de fynske klubber. Håber at jeg kan være med til at gøre en forskel, at jeg kan komme med lidt fornyelse til det allerede flotte aktivitetsniveau samt at skabe en bedre kontakt klubberne og FU imellem.
Jeg kunne dog også godt tænke mig at arbejde lidt for at få flere kvinder på lederposter. Jeg mener, at kvinderne i vores forbund selv er med til at sætte grænserne for hvor langt vi/de kan nå, så for at det kan lade sig gøre skal kvinderne engageres noget mere i det arbejde der ligger i henholdsvis klub- og forbundsregi.
Jeg giver samtidig stafetten videre til Randi Hejbroch (tidligere West Hansen) fra Herfølge Taekwondo Klub.
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE