Taekwondo historie

Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der strækker sig over flere tusinde år.
I den tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et våben af mennesker til
at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde dyr. Da disse angreb jo kunne
finde sted fra hvilken som helst retning udvikledes serier af selvforsvarsteknikker,
således at man altid kunne forsvare sig, uanset hvorfra angrebet kom. Hermed havde
man lavet et bestemt mønster bestående af blokeringer, spark og slag, som blev
grundlaget for vore dages Taekwondo. Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt
Taekwondo var hjemmehørende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme
fra Kina eller andre asiatiske lande; men de historiske beviser støtter ikke
disse konklusioner.
Oprindelsen af den østerlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk
Bodhidharma. Ifølge nogle Chan Buddhistiske tekstbøger kom Bodhidharma til
Kina i det 6. årh. e.kr. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han
begyndte at undervise i specielle åndedrætsteknikker og meditation.
Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lærte
han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjæl. Disse metoder lagde
senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og
Tai Chi Chuan.
I Korea kan de første håndgribelige beviser på Taekwondo dateres tilbage til “de
tre kongerigers” periode. Et vægmaleri i en hule bygget i kongeriget
Koguryo (37 f.kr. -66 e.kr.) i det sydlige Manchuriet (N.Korea) viser tydeligt to
mænd i kamp. Dette er bare én af flere vægmalerier, der er fundet i flere huler.
Da dette vægmaleri kan dateres til et sted mellem 3 e.kr. - 427 e.kr. , kan det
med sikkerhed siges, at Taekwondo var kendt i Korea på dette tidspunkt.
Dvs. lang tid før Bodhidharma kom til Kina.
I kongeriget Silla (57 f.kr. - 936 e.kr.) nåede Taekwondo et højt niveau.
Det var Silla, der forenede de tre kongeriger, først med Paekje i 668 e.kr. og med
Koguryo i 670 e.kr. En militær organisation kaldet Hwa Rang Do spillede en stor
rolle i foreningen af de tre kongeriger. Hwa Rang Do bestod af unge adelsmænd
fra de bedste familier. Disse unge krigere praktiserede en tidlig form for Taekwondo
kaldet Soo Bak.
Det var dog i Koryo Dynastiet (935 e.kr. - 1392 e.kr.) at Taekwondo opnåede sin
største popularitet. Soo Bak Do, som Taekwondo blev kaldt dengang, blev dyrket
som en sport med fastlagte regler.
Senere gennem de forskellige Yi-Dynastier (1392 e.kr. - 1920 e.kr) gik det alvorligt
tilbage for Soo Bak Do eller Tae Kyon, som det senere blev kaldt. Grundlæggeren
af Yi-Dynastiet kong Taejo gjorde confucianisme til statsreligion i stedet for
buddhismen. Ifølge confucianismen skulle “overlegne mænd” bruge sin tid på at
studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik, fysiske anstrengelser var kun
for almindelige mennesker.
Under japanernes besættelse (1910-1945) af Korea forbød japanerne al kulturel
aktivitet herunder også Tae Kyon, der således kun kunne dyrkes i al hemmelighed.
I denne periode bragte japanerne nye stilarter så som karate og Kung Fu til Korea.
Nye og gamle teknikker blev blandet sammen og stilarter som Tang Soo Do og
Kong Soo Do opstod.
Efter anden verdenskrig udviste en gruppe instruktører stor interesse for at
genoplive den oprindelige Tae Kyon. Det resulterede i, at 6 store skoler gik
sammen og man valgte at bruge det nye navn TAEKWONDO.
Årstalsoversigt
3-427 e.kr. De første beviser på koreanske Taekwondo lignende teknikker findes
på et vægmaleri dateret i denne periode. Vægmaleriet stammer fra en hule i
datidens Koguryo kongerige.
500-600 e.kr Den indiske buddhist munk Bodhidharma ankom til et kloster ved
Shaolin-So i Kina. Her underviste han i meditation og specielle fysiske øvelser
og åndedrætsteknikker. Som følge af træningen lærte munkene en høj grad af
beherskelse over krop og sind. Metoderne lagde senere grunden for de kinesiske
kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chuan. Da hans indsats dateres
væsentlig senere end vægmaleriet under Koguryo, er det således ikke korrekt,
at han grundlagde den asiatiske kampkunst.
57 f.kr.-668 e.kr. Kongeriget Silla regerede i et område svarende til den sydøstlige
del af det nuværende Sydkorea.
37 f.kr-668 e.kr. Kongeriget Koruryo regerede i nord i et område omtrent svarende
til Nordkorea og Manchuriet. Her havde man en folkelig bevægelse ved navn
Kyung Dang, som trænede militær teknikker med støtte fra det officielle militær,
Son Bae.
18 f.kr-670 e.kr Kongeriget Paekche regerede i sydvest i et område svarende
til store dele af det nuværende Sydkorea.
Ca.576 e.kr. Hwarang skolen blev grundlagt i Silla af den buddhistiske munk
Won Kwang Bopsa på kong Jin Hung ønske. Hwarang, som betyder blomstrende
ungdom, bestod af unge, veltrænede og højt motiverede adelige mænd. De blev
bla. trænet i kamteknik, militær taktik, filosofi og etik. Det kampsystem de trænede
efter, blev oftest benævnt Soo Bak. Der blev lagt vægt på høj moral både i
omgang med andre mennesker og i kamp.
668-670 e.kr. De tre kongerigers periode sluttede, da Silla samlede Paekche,
de sydlige dele af Kogoryo og Silla til et Storsilla og dannede en koreansk stat
med central regering.
670-918 e.kr. Kongeriget Storsilla regerede over det samlede Korea. Når Silla
var i stand til at samle de tre kongeriger, skyldtes det bla. Hwarang krigerne i kraft
af deres dygtighed og kampmoral. Datidens kampsportsgrene, som blev vist ved
officielle lejligheder, var bla. Soo Bak (overvejende håndteknikker), Tok Kyon I,
som senere blev til Tae Kyon (overvejende benteknikker), Sirrum (brydning) og
Kyok Gom (sværdkamp).
918-1392 e.kr. Koryo-dynastiet tog over efter Storsilla. Soo Bak opnåede i den
periode sin største popularitet og var ikke længere kun en militær disciplin,
men også en sport med fastlagte regler.
1392-1910 e.kr. Yi-dynastiet afløste Koryo-dynastiet, og konfucianismen blev
gjort til statsreligion i stedet for buddhismen. Ifølge konfucianismen skulle
højerestående mænd bruge deres tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller
spille musik. Fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker.
Som en konsekvens gik det i løbet af perioden alvorligt tilbage for kampkunst
som Soo Bak og Taekyon.
1790 e.kr. Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den første kampkunst
lærebog, Mu Ye Do Bo Tong Ji. I fire bind beskrev de i tekst og figurer
24 forskellige koreanske kampkunstarter, som var i fare for at blive glemt,
da hæren overvejende trænede bueskydning.
1910-1945 e.kr. Under den japanske besættelse forbød regeringen alle
koreanske kulturelle aktiviteter, og tvang befolkningen til at tage japanske navne.
Enhver form for træning af koreanske kampsystemer var således også forbudt.
de kunne derfor kun trænes i hemmelighed. Japanerne bragte nye stilarter til
Korea bla. Judo og Karate. Disse blandedes med gamle stilarter, og systemer
som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.
1945 e.kr. Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i koreansk
kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan.
I årene efter fulgte flere skoler.
1955 e.kr. Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle
de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet
Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev
kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for
Taekwondo.
1963 e.kr. General Choi Hong Hee, 9. dan, blev leder for det nystiftede International
Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag sammenslutningen
til et system.
1968 e.kr. Choi Hong Hee blev udvist af Sydkorea efter et mislykket statskup.
1972 e.kr. Kukkiwon blev indviet. Kukkiwon blev senere gjort til hovedkvarter for
Taekwondo.
1973 e.kr. Den 28. maj blev World Taekwondo Federation (WTF) stiftet med
Dr. Un Young Kim som præsident.
Det første verdensmesterskab blev afholdt i Kukkiwon.
1973-1975 e.kr. Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad karate,
erstattedes i WTF af Taegeuk’er og de nuværende højbælte poomse’er. Taegeuk
poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og
Taekwondo mestre. I de nye serier introduceredes kortere og smallere stande
samt de benteknikker som Taekwondo nu er kendt for.