Brian Rex

Navn: Brian Rex Hansen
Grad: 5. Dan

Taekwondoerfaring :
Efter mange års brydetræning og 3 år med judo, kom en god ven i 1987 og sagde til mig, at nu skulle jeg prøve noget nyt. Så jeg tog med ham ind i en baggård inde i Aalborg, hvor vi blev mødt af en masse høje råb, som jeg senere fandt ud af hedder Kiap. Da vi kom op i på første sal, var der 25 personer som gik op og ned af gulvet på lige rækker, mens de lavede forskellige spark, slag og blokeringer. Jeg syntes at det så spændende ud, og vi aftalte med Instruktøren, at vi kom den næstkommende torsdag kl. 19.00
Det var med sommerfugle i maven og alle "følerne" ude jeg gik ind til træningen. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at Taekwondo træningen var noget for mig fordi jeg kunne godt lide at der blev gået til den og der var respekt for hinanden. Det betyder, at jeg stadigvæk træner den dag i dag.

Den 27. Dec. 1993 bestod jeg til 1 Dan. Gradueringen foregik på vinterlejren i Køge med Sabumnim Ko Tai Jong som censor.

Jeg har altid været tilknyttet Aalborg Soobak, hvor jeg har været instruktør siden 1991 og Instruktørudvalgsformand siden 1997 – og haft gradueringsret siden 1999. Jeg har deltaget på forskellige lejre rundt omkring, og fået masser af input på denne måde. Jeg er også medlem i Skive Taekwondo klub.

Aalborg Soobak har i dag 140 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til.
Jeg laver også forbundsarbejde. Jeg er ansat i T.U. som Danfortræner og underviser i taekwondodelen på træneruddannelsen. Hermed en opfordring til alle, om at deltage på div. kurser.

Interesser:
Min familie, er gift med Tina, vi har 2 drenge Frederik Rex og Magnus Rex som begge bokser, venner og naturligvis Taekwondo.

Uddannelse og Arbejde:
Jeg er uddannet V.V. S – rørsmed i 1987, og har arbejdet indenfor faget siden. Efter 23 år som rørsmed, følte jeg at tiden var inde til at prøve noget nyt. Så den 3 jan. 2011 starter jeg som vandværksleder i Aalborg.

Fremtiden:
Det er svært at spå om fremtiden, men jeg håber vi stadigvæk har Taekwondo og et Forbund i Danmark, som i fællesskab kan løfte, og løse, de opgaver som fremtiden byder og sørge for at Taekwondo er en sport for alle.
Jeg vil gerne takke Kam Kwan Jong 6.dan for de pæne ord og sige du er en person jeg har stor respekt for, og værdsætter dit venskab meget højt. Sender dig positive tanker hver dag.

Jeg har gennem DTaF gennemført følgende kurser:
TRÆNERUDDANNELSE 1
TRÆNERUDDANNELSE 2
IDRÆTSSKADER
GRADUERINGSKURSUS
DANFORTRÆNERSEMINAR

Stafetten giver jeg videre til :
Kim Nedergaard, 5.dan, Skive Taekwondo Klub. Han er en af mine kollegaer i T.U. og en person, som jeg respekterer både indenfor og udenfor dojangen.
Brian Rex




Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE