Ann Oxfeldt Olsen

Navn: Ann Oxfeldt Olsen

Alder: 37 år
Grad: 3 dan
Klub: Islev taekwondo klub

Gift: Med Allan Olsen, præsident for Traditionel Taekwondo Union TTU

Først mange tak til Randi for at give mig denne stafet, (ja koreansk mad er bare det bedste), og så bagefter tænker jeg hmm sikke en opgave at blive bedt om at skrive omkring ens taekwondo liv, for det har efterhånden været meget langt, og det skulle jo nødig blive en alt for lang historie.

Men jeg startede til taekwondo i Rødovre taekwondo klub i 1980 sammen med min far. Min far mente dengang at det var en god idé at lære at kunne forsvare sig selv. Dang Dinh Ky Thuy og Dang Dinh Ky Tu var mine to første trænere, og et år senere Grandmaster Cho Woon Sup som jeg stadig den dag i dag har stor tilknytning til.

Som barn var jeg en meget aktiv kæmper, som jeg husker det var vi ude rigtig mange weekender om året, til SM, DM og Ambassade Cup. Dengang var der også en del venskabsturneringer jeg husker tydeligt at vi var i Gladsaxe taekwondo og jeg skulle altid kæmpe mod Gergely Salim for vi var lige små. Vi var også tit ude og lave opvisninger forskellige steder, hvor hovedattraktionen var at jeg skulle slås mod Grandmaster Cho og så slå ham i gulvet. Så en meget stor del af hele min barndom og ungdom drejede sig om taekwondo.

I juni 1984 blev jeg gradueret til 1. poom,(og min far blev 1.dan) det var noget meget stort for jeg var kun 11 år gammel på det tidspunkt. Jeg kom i lokalaviserne, og en meget flot artikel i Berlingske blev det også til. I 1987 blev jeg så 2. poom, og på det tidspunkt trænede jeg i Lyngby taekwondo. Allerede på det tidspunkt kunne jeg godt mærke at lysten til taekwondoen var lidt mindre end den plejede, for Grandmaster Cho var flyttet til Norge, og så var det bare ikke helt det samme. Så ikke længe efter stoppede jeg så en årrække hvor jeg fik spillet ishockey.

Ved en lokal byfest i 1995 mødte jeg en af dem som jeg trænede med på børneholdet i 80’erne (Allan Olsen, ham som jeg er gift med), han fik mig overtalt til at komme ned forbi Islev taekwondo og prøve at træne igen. Så det gjorde jeg og har nu været der lige siden. Det var en underlig oplevelse efter fravær fra taekwondo’en på alle de år at skulle hoppe i dobog igen og så denne gang med et sort bælte, for jeg nåede aldrig at prøve at træne med det inden jeg stoppede.

I Islev blev jeg lynhurtigt en del af instruktørstaben, mest som børneinstruktør, blev også hurtigt kastet ind i bestyrelsesarbejdet hvor jeg i en årrække fungerede som kasser. Jeg var også blevet kæreste med Allan Olsen som jeg havde kendt siden 1981, en skæg oplevelse pludselig at blive forelsket i en som man har kendt så mange år, men bare aldrig tænkt på skulle blive ens kæreste.

I 2008 blev jeg så langt om længe gradueret til 3.dan, hele 21 år som 2.dan ophørte  Det er noget jeg ellers havde hørt en hel del for, men mange skader og en graviditet har gjort det lidt svært at komme hele vejen til gradueringen.

Mit taekwondo liv har de sidste 3 år kun bestået af foreningsarbejde, forældresnak og alt det uden om dojangen, for det ene knæ vil ikke mere og kommer desværre heller ikke til det. Men så er det jo super rart at man stadig kan være en meget stor del af klubben på andre måder. Det er også derfor jeg stillede op som formand for efterhånden en 3 år siden, sådan så jeg stadig kunne føle mig som en del af den klub og den sport jeg elsker.

Min mand og barn træner jo begge på livet løs mange gange om ugen og er meget aktive til teknikstævner, jeg er nu også altid med men det er mere som heppekor og hjælper. Som familie er det meget vigtigt for os alle tre at det er noget vi har sammen. Anton, som min søn hedder, kan ind imellem endda blive lidt sur hvis ikke vi lige skal i klubben, for der er jo altid nogen man kan lege med.

Så selvom en skade har sat en total stopper for min aktive taekwondo karriere, så føler jeg stadig at jeg er en stor del af sporten, og har stadig en masse at give af og byde ind med. De seneste år har jeg og andre fra Islev hjulpet Grandmaster Cho med at tage billeder til hans nye bøger, og vi skal snart til at tage billeder til endnu en. Den slags er jo helt fantastisk at få lov til at være med til, faktisk lidt af en ære.

Det nære forhold jeg stadig har til Grandmaster Cho, er klart en af grundene til at jeg stadig er i taekwondo’ens verden, for uden ham i min opvækst og især nu ville det bare ikke være det samme. Så jeg regner bestemt med at være aktiv de næste mange år. Sidste år begyndte jeg at læse koreansk på Københavns Universitet, det har længe været en drøm for mig og hvem ved hvad det kan bringe med sig at opgaver måske endda i taekwondo’ens verden.

Stafetten har jeg tænkt mig at videregive til en pige som jeg ikke har kendt så længe, men længe nok til at kunne se hvilken sej taekwondo pige hun er, det er Helene Lykke Hansen fra Furesø taekwondo klub.

Mange sportslige hilsner
Ann Oxfeldt Olsen
Formand Islev taekwondo klub