Login

VM-holdet er velankommet til Hongkong

28. november 2024

Det danske teknik-landshold er klar til konkurrence ved Verdensmesterskaberne i Poomsae

I perioden fra den 30. november til den 4. december 2024 afvikles Verdensmesterskaberne i

taekwondo teknik i Hongkong, og det danske landshold er velankommet samt indregistreret i VMlejren.

Mesterskabet er det hidtil største teknik-VM nogensinde, og med hele 1244 opstillinger fordelt på de

forskellige kategorier, bliver der hård konkurrence om medaljerne.

Til at repræsentere Danmark ved disse mesterskaber har landsholdsledelsen udtaget et stærkt hold,

der vil kæmpe for, at Danmark også ved dette VM vinder medaljer. Danmark har stolte traditioner at

leve op til og formåede ved sidste VM i 2022 at vinde hele fire medaljer, herunder en guldmedalje til

Eva Sandersen i kategorien Senior u. 30 female. Eva er således regerende verdensmester.


Det danske VM-hold 2024 består af følgende atleter:

Cadet female: Pavlina Lihn Dang, Hwarang Taekwondo Klub Rødovre

Cadet male: Hugo Hjarsø, Køge To-San Taekwondo Klub

Junior female: Emma Au-Nguyen, Arirang Herlev Taekwondo Academy

Senior u. 30 female: Eva Sandersen, Gangnam Sportstaekwondo

Senior u. 30 team female: Camille La Cour, Skive Taekwondo Klub

Caroline La Cour, Skive Taekwondo Klub

Annebell Tamayo Wittendorff Ibsen, Gangnam Sportstaekwondo

Senior u. 40 female: Charlotte Pedersen, Arirang Herlev Taekwondo Academy

Senior u. 40 male: Benjamin Hellegaard Harder Arirang Herlev Taekwondo Academy

Senior pair 31-50: Charlotte Pedersen, Arirang Herlev Taekwondo Academy

Benjamin Hellegaard Harder Arirang Herlev Taekwondo Academy

Master u. 60 male: Allan Olsen, Islev Taekwondo Klub

Master u. 65 male: Jørn Christian Andersen, Herlev Hwarang Taekwondo Klub

Freestyle u. 17 female: Eva Olesen Høgh, Risskov Taekwondo Klub

Freestyle o. 17 female: Eva Sandersen, Gangnam Sportstaekwondo

Freestyle o. 17 male: Johan Fredmar, Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub

Freestyle o. 17 pair: Silje Anne Liborius Jensen, Skive Taekwondo Klub

Johan Fredmar, Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub


Som coaches for de danske atleter deltager landsholdsledelsen:

Kim Nedergaard, landsholdstræner

Nikolai Kronborg, assisterende landsholdstræner

Lærke Kamp Pedersen, assisterende landsholdstræner

Kirsten Kamp, sportschef-teknik, deltager som Head of Team.


Det første døgn i VM-lejren har holdet brugt på at forberede sig ved bl.a. holdtræninger, velkomstmøde

og fællesspisning. Fredag følger sidste træningspas inden det går løs med konkurrencerne i den store

VM-hal, Hong Kong Coliseum.


Vi følger det danske hold tæt og sender løbende nye ”postkort” med opdateringer.

De dygtige danske atleter kan også følges under konkurrencerne ved VM via følgende link:

https://www.youtube.com/@world...


Eventuelle spørgsmål rettes til Head of Team, Kirsten Kamp


På vegne af landsholdsledelsen

Kirsten Kamp

Sportschef-teknik, Head of Team

E-mail: [email protected]

Mobil: +45 5138 4776

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE