Dialogmøde om sommerlejrens fremtid under Dansk Taekwondo Forbund

1. februar 2024

Forud for udbuddet af sommerlejren fra 2025 og frem, ønsker Dansk Taekwondo Forbund at afholde et dialogmøde om fremtiden for en fælles sommerlejr under Dansk Taekwondo Forbund.

Hvornår: søndag d. 17. marts 2024 fra 10.00 til 15.00 (forplejning er inkluderet).


Hvor: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.


Indhold: Efter dialog med holdene bag lejren i Ry og lejren i Esbjerg, indkalder vi alle der er interesserede i at afholde sommerlejr under Dansk Taekwondo Forbund. Dette med henblik på at gøre det interessent at være arrangør såvel som deltager på lejren.


Dagsorden:

1. Hvordan gør vi sommerlejren attraktiv for både arrangører og deltagere

2. Sparring blandt arrangørerne

3. Deling af materiel og frivillige

4. Udbrede frivilligheden til hele DK

5. Vi er blevet mere magelige – kan vi tilbyde flere typer af overnatningsmuligheder, for dem der ønsker dette, mod en merpris.

6. Strategi for nye unge trænere


Tilmelding: Man tilmelder sig i medlemssystemet, hvor klubben logger ind med de tildelte loginoplysninger - eks. www.”klubnavn/bynavn”.taekwondo.dk


Hvis der er udfordringer med at tilgå medlemssystemet, kan sekretariatet kontaktes på [email protected], som vil hjælpe.


Svar udbedes: Af hensyn til forplejning, skal tilmelding være registreret senest søndag d. 10. marts 2024.


Venlig hilsen

Bestyrelsen i Dansk Taekwondo Forbund

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE