Første nationale afvikling af DTaF's nye børnekonkurrence

5. november 2023

I samme uge som DTaF lancerer den nye børnekonkurrence, har Taekwondo været på landsdækkende TV, to aftener i træk.

Lørdag d. 4. november blev der afviklet børnekonkurrence fire steder, fordelt i hele landet. Her bød Københavns-, Team Odense-, Fredericia- samt Risskov Taekwondo Klub velkommen til sjove, udfordrende og udviklende discipliner. 


Ca. 170 børn fordelt i de fire klubber havde en super formiddag med fuld knald på!


Børnekonkurrencen er målrettet de 6 til 10-årige børn og der er lagt væk på at det skal være gratis at deltage, kort afstand fra bopæl til værtsklub samt at alle kan deltage uanset antal år barnet har dyrket taekwondo.


Næste gang børnekonkurrencen afvikles er lørdag d. 3. februar 2024. Sæt X i kalenderen, og så vil I høre mere om hvilke klubber der byder velkommen næste gang. Det hører I mere om inden udgangen af november. 


Taekwondo fremhævet af DIF, TV2 og DR1

I den forgange uge er Taekwondo blevet fremhævet som en god og udviklende sport for børnene. DIF har henvist til Dansk Taekwondo Forbund som et forgangsforbund, når det kommer til at gøre børnekonkurrencen alderssvarende ift. det udbytte børn i den alder skal have ud af at konkurrere. 

Se artikel fra Danmarks Radio HER

Onsdag d. 1. november er der i 19 Nyhederne et indslag om DIF's nye børnesyn, hvor Taekwondo igen er repræsenteret. 


Formanden, Mireille, udtaler her:

Den nye konkurrencestruktur er en del af bestyrelses strategiske arbejde, sammen med DIF. Der er lagt mange kræfter i, og det er fantastisk at se hvordan det bliver modtaget ude i landet. Håbet er at vi på den mellem-korte bane kan fastholde flere børn og unge i sporten ved at skabe nogle trygge rammer for børnene, at konkurrerer i. På den lange bane er målsætningen at flere får lyst til at deltage ved de nationale stævner.

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE