Login

Danmark vinder 14 medaljer ved G1 Croatia Open

14. oktober 2023

Den sidste europæiske G-turnering inden Europamesterskaberne i slutningen af november viste gode takter for det danske Poomsae & FreeStyle Landshold, da de danske udøvere vandt hele 8 guld, 2 sølv og 4 bronzemedaljer ved G1 Croatia Open i weekenden.

Samtidig fik de danske Landsholdsudøvere samlet masser af ranglistepoint inden Mesterskaberne, hvilket kan få stor betydning for de danske medaljechancer.


FreeStyle gjorde rent bord

I de spektakulære FreeStyle discipliner, stillede Danmark til start i 3 kategorier: Senior Herrer Individuel, Senior Pair og Mixed Team og de danske udøvere gjorde rent bord, ved at vinde guld i alle 3 kategorier. Den regerende europamester Andreas Bregnballe Sørensen (Skanderborg) vandt sikkert guld i den individuelle klasse. Silja Kjølbo (Skanderborg) og Johan Fredmar (MooSa Skanderborg) vinder guld i FreeStyle Pair, endda efter en omstart pga. tekniske problemer med musikanlægget og sidst men ikke mindst vinder det danske Mix Team bestående af, Silja Kjølbo (Skanderborg), Silje Liborius Jensen (Skive), Johan Fredmar (MooSa Skanderborg), Andreas Bregnballe Sørensen (Skanderborg) og Johan Diget Hollederer (Gladsaxe) også guld.


Fem flotte Poomsae guldmedaljer

I Poomsae-disciplinerne, leverede de danske udøvere også flere flotte præstationer. I Cadet-rækken blev det til hele 3 medaljer; Emma Au-Nguyen (Arirang Herlev) blev endda dobbelt guldvinder, da hun vandt både sin individuelle klasse og sammen med Isaac Rask Drube (Arirang Herlev) også vandt guld i Cadet Pair. Den regerende danske Europa- og Verdensmester Eva Sandersen (Gangnam Virum) vandt sin individuelle klasse Senior Damer -30 i en dansk dobbelttriumf, mens Benjamin Hellegaard-Harder (Arirang Herlev) ligeledes vandt sin individuelle klasse Senior Herrer -40. Den 5. og sidste danske guldmedalje blev vundet i Senior Damer Team -30, hvor den sejrende danske trio bestod af Annesofie Fredberg (Vejle), Silje Liborius Jensen (Skive) og Laura Nancke (Skanderborg.

Med en samlet medaljehøst på i alt 8 guld, 2 sølv og 4 bronzemedaljer, blev det danske hold kåret til turnerings bedste team. Det danske hold blev coachet af det danske trænerteam bestående af Lærke Kamp Pedersen, Nikolai Kronborg og Kim Drube.


Se listen med alle de danske medaljevindere nedenfor:


GULD:

Cadet Piger -14 Emma Au-Nguyen Arirang Herlev

Senior Damer -30 Eva Sandersen Gangnam Virum

Senior Herrer -40 Benjamin Hellegaard-Harder Arirang Herlev

FreeStyle Herrer +18 Andreas Bregnballe Sørensen Skanderborg

Cadet Pair -14 Emma Au-Nguyen Arirang Herlev

Isaac Rask Drube Arirang Herlev

FreeStyle Pair +18 Silja Kjølbo Skanderborg

Johan Fredmar Grindsted

Dame Team -30 Annesofie Fredberg Vejle

Silje Liborius Jensen Skive

Laura Nancke Skanderborg

FreeStyle Team Silja Kjølbo Skanderborg

Silje Liborius Jensen Skive

Johan FredmarMooSa Skanderborg

Johan Diget Hollederer Gladsaxe

Andreas Bregnballe Sørensen Skanderborg


SØLV:

Senior Damer -30 Camilla La Cour Skive

Senior Herrer -65 Jørn Christian Andersen Hwarang Herlev


BRONZE:

Cadet Drenge -14 Hugo Hjarsø Køge

Junior Damer -17 Annebell Tamayo Wittendorf Ibsen Gangnam Virum

Senior Male -60 Hans Brian Aakmanm Christensen Herning

Junior Team -17 Luna Hileni Fabricius Hjorth Vejle

Maria Faarkrog-Søgaard Skive

Annebell Tamayo Wittendorf Ibsen Gangnam Virum



Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE