Formands- & ungekongres

3. september 2023

Alle klubber er inviteret til kongres d. 28 & 29. oktober

Alle klubbers formænd + én ung, mellem 13 og 25 år, er inviteret til formands- og ungekongres i Legoland i slut oktober.

Formandskongres har senest været afholdt i 2019, og her var formålet at samle klubformænd til en dialog om fremtiden for dansk taekwondo og for forbundet. Dette er ligeledes formålet ved dette års formands- og ungekongres, hvor vi tilføjer deltagelsen fra de unge, så deres meninger og holdninger til fremtiden også bliver sat i spil.

Formål:
Temaet for årets formands- og ungekongres er at skabe fremtidens forbund og fremtidens klubber. Denne skabelse og forståelse skal vi benytte for at fastholde nutidens medlemmer og i særdeleshed de unge samt rekruttere fremtidens medlemmer.


Deltagelse:
Forudsætningen for at deltage, som klub, er at både formanden samt et klubmedlem mellem 13 og 25 år kan deltage i hele programmet fra lørdag kl. 09.00 til søndag kl. 12.00. Da workshoppen tager udgangspunkt i de unge er det en prioritet at denne målgruppe er repræsenteret, ligesom vi vurderer at det er vigtigt at formanden for klubben er repræsenteret.


Facilitering:
Til at hjælpe os med at blive klogere på os selv samt bidrage til at vi identificerer hvilket potentialer der skal arbejdes videre med i Dansk Taekwondo Forbund, kommer konsulenthuset INTHRFACE. Chefkonsulent Micael Buckle vil facilitere ved brug af metoden LSP (Lego Serious Play), som er en kreativ proces der er særlig god til at forstå hinandens idéer og tanker samt ’bygge’ en fælles fremtid.


Hvis invitationen ønskes skal den ses HER.


Tilmeldingsfristen er søndag d. 24. september
og det er først til mølle. Der er begrænset antal pladser (60 stk.).


Udover fantastiske workshops er der fuld forplejning, hvor I især kan se frem til en skøn middag om aftenen samt overnatning i Legoland.

Hele herligheden er gratis
for klubben at deltage i.


Vi ser frem til jeres tilmelding samt en udviklende og god dag i Legolands konferencecenter sammen med jer.

T.O. denne invitation er sendt til alle klubformænd d. 9. august.


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE