Lisa og Bjarne er nomineret til Kulturministeriets Idrætspris!

7. juni 2023

Med stor dedikation og opfindsomhed har makkerparret hjulpet ukrainske atleter med at genfinde tryghed og sportslig struktur i Danmark.

Derfor er de nomineret til Kulturministerens Idrætspris 2023, der får en vinder under DM-ugens åbningsceremoni den 21. juni i Aalborg.


Stort tillykke med normeringen!


Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

- Kulturministerens Idrætspris er en hyldest til vores fantastiske idrætsliv. De nominerede er hver især og på hver deres måde med til at løfte idrætten i Danmark. De er stærke rollemodeller, som man kan spejle sig i og lade sig inspirere af. Derfor fortjener de i den grad at blive hyldet, og det er jeg glad for, at vi kan gøre med idrætsprisen.

Med Kulturministerens Idrætspris følger 100.000 kroner. Prisen gives til årets exceptionelle præstation eller indsats inden for idrættens verden. Prisvinderkredsen er bred og kan dække eliteidrætsudøvere, trænere, ledere, forskere, foreninger og andre, som i det pågældende år har haft en særlig stor betydning for dansk idræt. Der er således tale om en pris, som dækker hele idrætten. Tidligere vindere inkluderer bl.a. Parasport Danmarks tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen, forsker Bente Klarlund Pedersen, foreningen IF Skjold-Skævinge og hækkeløber Sara Slott Petersen.


Læs mere om nomineringen HER

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE