Vellykket rekordstort Danish Open 2023

3. juni 2023

Lørdag den 3. juni lagde Fælledhallen i Skanderborg rammen for et rekordstort Danish Open 2023 i Poomsae. Med 350 startere og 5 baner var der tale om det største Poomsae-stævne i Danmark i mange år.

Med både dygtige udøvere og dommere fra Danmark og flere europæiske lande fik stævnet et højt internationalt niveau. Torben og hans team fra Skanderborg havde samtidig skabt nogle rigtige gode rammer for afviklingen af stævnet.


David og Søren fra DTaFs bestyrelse var til stede ved stævnet. De kunne begge glæde sig over, at det strategiske arbejde med at styrke stævnekulturen i Danmark, og give forbundets store stævner internationalt format, for alvor er begyndt at give udbytte i poomsae. Der blev i løbet af dagen derudover diskuteret nye stævnetiltag til efteråret.


Sportslige hilsner

Turneringsudvalget


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE