Vi er glade og stolte over at Taekwondo er i vækst og at flere børn, unge, voksne og seniorer ønsker at udøve Taekwondo. Ud fra CFR-talene fra 2021 til 2022 er Dansk Taekwondo Forbund vækstet fra 6.701 medlemmer til 7.149 medlemmer.
Vi ved at I, i klubberne, gør en enorm indsats for jeres nye- såvel som rutinerede medlemmer hver eneste dag. Det er takket være jer at sporten er i vækst – forsæt endelig det gode arbejde!
Hvis I, i jeres klub, alligevel godt kunne tænke jer at være endnu skarpere på rekruttering og fastholdelse så er forbundets udviklingskonsulent ekspert på de områder. Han kan kontaktes på [email protected] mhp. at hjælpe jer med at blive styrket inden for medlemsrekruttering og -pleje.
I Dansk Taekwondo Forbund arbejder vi strategisk med fastholdelse af børn og unge, som er den målgruppe der lettest kommer men også lettest går igen.
Her vil i især to indsatser, forhåbentlig, være med til at sikre at Taekwondo, også, vækster i de kommende år:
Ny lokal konkurrencestruktur for børn og unge:
Det nye konkurrenceformat tager udgangspunkt i at det skal være nemt at deltage. Det betyder at der er ”kort” afstand fra bopæl til arrangør klub, at færdighedsniveauet hos barnet er underordnet, at det er gratis at deltage samt at der tages udgangspunkt i aldersrelaterede konkurrencediscipliner.
I foråret 2023 afprøves konkurrenceformen i Roskilde og i Esbjerg. Herefter evalueres og spredes det ud til alle klubber i hele Danmark, under Dansk Taekwondo Forbund. Konkurrence er i første omgang for de 6-10-årige. Når udrulningen af dette konkurrenceformat er sket, er det ambitionen at udvikle og implementere et konkurrenceformat for de 10-14-årige.
Ungenetværk:
Vi skal være bedre til at lytte til de unges behov! Det er hele grundessensen for netværket som mødes halvårligt til udvikling af initiativer for de unge – det kan både være på forbundsniveau og på klubniveau.
Der er altid plads til flere i ungenetværket. Er du mellem 13 og 25 år og har du lyst til at gøre en forskel for dig selv og dine med-unge, så tilmeld dig til forbundets udviklingskonsulent, Mikkel, på 4047 6235.
Næste gang vi mødes er den 15. april i Odense.
Husk at anerkende de frivillige ude i Taekwondo klubberne som gør en forskel, for dig, mig og os!