Hyld en frivillig ildsjæl!

15. november 2022

Med den helt nye pris ’Velliv og DIF’s Frivillige Ildsjæl’ kan alle danskere indstille en frivillig ildsjæl fra det danske idræts- og foreningsliv.

Der findes så mange uundværlige ildsjæle rundt om i Danmark, som via deres indsats i foreningslivet skaber sammenhængskraft, fællesskab og idrætsøjeblikke for danskere i alle aldre. Og det er dem, der skal hyldes med DIF’s og Vellivs nye pris – de fortjener ganske enkelt en kæmpestor tak for deres utrættelige arbejde i det danske idræts- og foreningsliv.


Ud over anerkendelsen følger der desuden 75.000 kr. med prisen – de 25.000 går til den frivillige personligt, og de 50.000 går til den forening, som vinderen repræsenterer. Vinderen præsenteres ved det store tv-show Sport22 i Jyske Bank BOXEN den 7. januar 2023.


Send budskabet videre til jeres foreninger

Alle kan indstille en frivillig fra deres forening, så budskabet om prisen skal helt ud til foreningerne og ikke mindst deres medlemmer, som jo er dem, der i sidste ende er mest oplagte indstillere. Derfor håber vi, at I vil sende informationen videre til jeres klubber, så vi når længst muligt ud og dermed får anerkendt en masse frivillige rundt om i landet.


I boksen til højre her på siden kan I finde grafik og forslag til plug&play-tekster, som I kan bruge i enten e-mails, SoMe-opslag eller nyhedsbreve til jeres foreninger.



OBS: Sidste frist for at indstille en ildsjæl er den 27. november


Hvem kan indstilles til prisen?


Fakta om 'Vellivs og DIF's Frivillige ildsjæl'

Trænere, holdledere, dommere, bestyrelsesmedlemmer, foreningsformænd, trøjevaskere, kasserere, praktiske hjælpere m.m. Det vil sige, at alle, der bidrager til at få et foreningsliv til at hænge sammen, kan indstilles. Men for at komme i betragtning til prisen skal den indstillede være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 62 specialforbund.



Hvem kan indstille?

Alle danskere kan indstille en frivillig ildsjæl, men man kan ikke indstille sig selv.


Hvornår kan man indstille?

Indstillingsperioden kører fra den 11. november til den 27. november 2022.


Hvordan indstiller man?

Man indstiller sin kandidat via en formular på dif.dk inden den 27. november


Hvornår og hvordan kåres der en vinder?

En dommerkomité bestående af repræsentanter fra Velliv og DIF udpeger prisvinderne som præsenteres ved det store tv-show Sport22 i Jyske Bank BOXEN den 7. januar 2023.


Hvad vinder man?

Med prisen følger hele 75.000 kroner. De 25.000 kroner går personligt til vinderen af prisen. De øvrige 50.000 kroner går til den idrætsforening, som modtageren af prisen repræsenterer. Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage 10.000 kroner hver.

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE