Belgium Open 2022.

21. marts 2022

Verdenseliten var i weekenden samlet i den belgiske by Lommel, hvor mere end 1300 kæmpere skulle kæmpe om metal.

De danske juniorer viste rigtige gode takter ved stævnet, der uden tvivl er een af verdens største åbne turneringer.


Ibrahim Torkhani Cph. City / UC København, var rigtig god på dagen og besejrede, Polen, Frankrig, Grækenland. I semifinalen stod han overfor Spanien, som er en kæmper med stor erfaring og flere vundne internationale titler. Ibrahim måtte se sig besejret af en på dagen bedre modstander. Spanien tog også guldet senere. En flot velfortjent bronze til Ibrahim.


Nikola Golemac Cph. City / UC København, kæmpede sit andet store stævne som junior og overraskede alle ved at vinde over modstandere der var højere og langt mere erfarne. Nikola kæmpede klogt hele dagen men måtte efter 4 vundne kampe se sig besejret i femte kamp, af kadet-europamesteren fra sidste år. En superflot indsats af Nikola der vandt en en flot bronzemedalje.


Adam Mahnu Rødovre / UC Vestegnen, vandt ligeledes en flot bronzemedalje på dagen.


Et stort tillykke til klubberne, familierne og Udviklings-centrene. Dejligt at se at den næste generation er på vej.


Seniorholdet fik desværre ikke medaljer med hjem denne gang. De mest erfarne danske kæmpere tabte i meget tætte kampe til verdensklassekæmpere, som senere vandt guld/sølv. Marginalerne og heldet var ikke lige med seniorholdet denne gang.


Spørgsmål til ovenstående kan rettes til:

Sportschef:

Amir Rashid, tlf. 30496635


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE