Historisk aftale mellem DIF og DTaF

3. februar 2022

DTaF indgår aftale med DIF, der sikrer kamplandsholdet 1. million kr. til opfyldelse af ambitionen om en OL-kvalifikation i 2024.

Efter store anstrengelser og en flerårig målrettet indsats på talent- og eliteområdet, er det lykkedes forbundet at overbevise DIF, om at investere i de danske udøvere med henblik på at kvalificere kæmpere til OL 2024.


Det hårde arbejde har de senere år båret frugt idet vi var tæt på OL- kvalifikation til OL i Tokyo. Der blev leveret en super indsats ved EM i 2021, vundet medalje ved U21 EM, Junior EM samt flere medaljer ved G-stævner i 2021, hvor vores kæmpere vandt over flere verdensklasseatleter.


Ovenstående positive udvikling har vi været i løbende dialog med DIF om, og DIF har på baggrund af ovenstående, bevilliget en plads til forbundet i deres projekt ”TALENTPROJEKT OL 2024 PARIS” hvor målet er at få kvalificeret mindst 1 kæmper til OL 2024.

Støtten er en del af Kirkbi fondens støtte til elitesport i Danmark og målrettet perioden fra nu af til og med OL 2024.


TALENTPROJEKT OL 2024 PARIS

Danmark har altid været en meget stærk nation på kampsiden, hvor højdepunktet uden tvivl var 2 verdensmestre ved VM i 1991 og en samlet 2. plads på herresiden. Op igennem 90´erne og 00´erne fulgte vi op med EM og VM medaljer og ligeledes med deltagelse ved 2 Olympiske Lege.


Nu kigger vi frem mod Paris 2024, og styrker indsatsen som er godt forankret i forbundets udviklingscentre. Vi vil målrette støtten til vores udøvere og mindske den enorme økonomiske byrde der ligger i at kæmpe imod en professionel verdenselite.


Stor tak og ros for indsatsen skal lyde til de ansvarlige på området, der har haft ambitionerne og visioner for vores talent- eliteområde for kamp.


Tak til klubberne, Udviklingscentrene, Landstræneren, Sportschefen, samt alle vores udøver, der kæmper for guld til Danmark.

Og ikke mindst tak til DIF, for den udstrakte hånd og tilliden til at vi kan indfri vores ambitiøse mål.


Med sportslig hilsen

Mireille Enggaard Kempf

Formand for DTaF

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE