Tommerup Taekwondo Klub rundede i december måned de 100 DTaF medlemmer i 2021.
Baggrunden herfor ligger til dels i klubbens Familiehold og Ungehold som har oplevet en stor medlemstilslutning.
Familieholdet består af børn mellem 5-9 år som træner med mor eller far mens Ungeholdet består af udøvere mellem 9-15 år.
I september startede Tommerup Taekwondo Klub endnu et nyt hold op: Ninja Kids, som er et hold for de allermindste børn – 2-5 år – som træner med en forældre.
En aktiv markedsføring med fotos taget af professionelle fotografer har givet en rigtig god eksponering på de sociale medier. Og derudover har man ramt en meget stor målgruppe med kombinationen af forældre der træner med sit barn.
Tommerup Taekwondo Klub er glad, stolt og ydmyg over medlemstilgangen – nu venter det lange hårde arbejde med at fastholde dem alle.
Vh
Bestyrelsen, Tommerup TKD Klub