Vi har lavet en fænomenal pakke med instruktører indenfor kamp, teknik, grundteknik og tematræninger - og vi lover at der er noget for alle, uanset niveau og særlige interesser. Du vil blive både udfordret og underholdt, og selvom du "bare er med" som pårørende, vil der være aktiviteter.
Sommerlejren afholdes 10.-16. juli, hvor der vil være plads til både telte og campingvogne - og der vil være masser af festivalstemning samt gode sportslige og sociale oplevelser.
Faciliteterne i Ry er fantastiske, og Ry hallerne giver os unikke fysiske rammer med flere haller under samme tag, springsal/motorikcenter, café, omklædningsrum og kun kort afstand til Knudhule strand, hvis man ønsker sig en dukkert.
Vi har i nogen tid været bekymret for, om Covid-19 ville gøre det vanskeligt for os at gennemføre et arrangememt, men nu har vi fået en tilbagemelding fra DIF, der bestyrker os i troen på, at det kan komme til at køre som det skal - selvfølgelig med restriktioner, påpasselighed og krav om coronapas for alle.
Vi vil løbende orientere om sommerlejren efterhånden som vi kommer tættere på lejren - følg også med på https://www.taekwondo-summercamp.dk/
NB: Der vil i år højest blive plads til 500 deltagere og deltagelse fungerer efter "først til mølle" princippet.
Se billede 1 HER
Se billede 2 HER
Se billede 3 HER
Se billede 4 HER