Login

Ny dommersektion i Dansk Taekwondo forbund

2. maj 2021

Som en del af DTaF ‘s strategiudvikling har bestyrelsen besluttet at oprette en dommersektion, der skal skabe en fælles struktur og ramme for håndteringen, af både kamp- og teknikdommere i Danmark.

Søndag den 02.05.2021 mødtes et bredt udvalg af dommere fra både kamp og teknik til et fælles fagligt udviklingsmøde, diskussion, og afstemning om fremtidig struktur og opgaverne. Deltagerne vedtog enstemmigt at oprette den nye dommersektion.


Dommergerningen bliver i moderne Taekwondo i voksende grad stillet overfor et krav om professionalisme. Formålet med den nye dommersektion er både at skabe en synergi mellem dommergerningen, indenfor de to discipliner i Taekwondo, og samtidig at skabe en stærk ramme for udviklingen af dommerstanden i Danmark, samt et behov for et styrket nationalt og internationalt samarbejde.


DTaF ønsker derudover med den nye dommersektion at skabe gode rammer for danske dommere virke og styrke mulighederne for personlig udvikling hos den enkelte dommer.


Som en del af forbundets strategi, skal der desuden udvikles dommertalenter, så DTaF fortsat kan have dommere, der dømmer til danske stævner og til større internationale turneringer.


Strukturen i den nye dommersektion er udviklet i samarbejde med DIF og har hentet inspiration fra større sportsforbund.


Den nye dommersektion ser frem til at trække i arbejdstøjet og komme i gang.


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE