En erfaren herre overtager det sportslige ansvar for den danske landsholdselite
Efter 4 år som Assisterende Landsholdstræner, bliver det fremadrettet Kim Drube, der kommer til at varetage det sportslige ansvar for det danske Tekniklandshold, i den allerede annoncerede rokade i den danske Landsholdsledelse.
Kim har mange års erfaring indenfor Talentudvikling og Elitetræning og har desuden selv en fortid som en af Danmarks mest vindende landsholdsudøvere, da han i sine 10 år selv som aktiv på det danske Tekniklandshold, blandt andet har vundet 3 Europamesterskabstitler og over 100 internationale medaljer – fordelt på 4 kontinenter – for Danmark, heriblandt 4 x US Open guld og ligeledes 4 guldmedaljer ved World Taekwondo Festival Championships i Korea.
Flere erfarne kræfter skal løfte opgaven omkring Landsholdet
Første opgave bliver at sammensætte det Team i den danske landsholdsledelse, der sammen skal stå i spidsen for den danske Landsholdselite. Derudover, skal den nye Landsholdstræner at være med til at fastlægge den fremadrettede elitestrategi, der skal sikre Danmark endnu flere medaljer ved de store mesterskaber, hvor Danmark pt. rangerer som Europas næstbedste nation og samtidig bringe Danmark frem som en af verdens bedste nationer indenfor Poomsae og FreeStyle.
I et tæt samarbejde med TEU, vil den kommende tid blandt andet blive brugt på ansættelsessamtaler med en målsætning om at have en komplet Landsholdsledelse klar indenfor den allernærmeste fremtid, så der kan tages hul på at få defineret rammerne for Landsholdet, heriblandt med den tidligere Landsholdstræner Kytu Dang, der fortsætter som Technical Director for Landsholdsledelsen.
Skærpet fokus på udvikling både for nu og i fremtiden
Den nye danske Landsholdstræner, vil under overskriften #guldtildanmark have et skærpet fokus på udviklingen af den danske landsholdselite. I tillæg til det sportslige ansvar for Landsholdet, kommer den nye Landsholdstræner også til at spille en vigtig rolle i forhold til dele af den nationale strategi for den videre talentudvikling under Dansk Taekwondo Forbund, så Danmark langt ud i fremtiden fortsat kan være blandt de bedste nationer indenfor de tekniske discipliner.
Bestyrelsen og i særdeleshed TEU Teknik ser frem til et spændende samarbejde med Kim Drube og hans store ambitioner for den danske Tekniklandshold i de kommende år. Kim er officielt er tiltrådt som Landsholdstræner pr. den 15. februar 2021 og aftalen løber foreløbigt frem til udgangen af 2023.
Spørgsmål omkring Tekniklandsholdet bedes rettes til Michael Gandø, Formand for TEU Teknik.