Team Copenhagen Eliteidrætsakademi – et uddannelsestilbud, hvor vi integrerer morgentræning og sportsrelevante kompetencekurser med en ungdomsuddannelse på en københavnsk uddannelsesinstitution.
Tilbuddet retter sig mod talenter der skal i 10. klasse eller påbegynde en ungdomsuddannelse.
Uddannelsesordningen lægger sig op ad Team Danmarks ordninger med uddannelsespartnere, dog med enkelte forskelle:
• vi henvender os til både elite og sub-elite
• vores uddannelsestilbud er som udgangspunkt på normeret tid
• deltagelse i kurser og morgentræning er obligatorisk
Det er muligt at orientere sig yderligere HER.
Vores ansøgningsproces åbnede d. 1. november 2020 og lukker igen d. 24. januar 2021
Med en kommunal sportslig godkendelse ophæves afstandskriteriet for STX uddannelser, og vi håber derfor at I vil medvirke til at dele informationen blandt talentudviklingsmiljøerne i hovedstadsområdet.
Vores morgentræning foregår i samarbejde med Nørrebro Taekwondo Klub