Sommerpuljen er en ekstraordinær særpulje under DIF og DGI's foreningspulje, som lokale idrætsforeninger kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Der er hele 41 millioner kroner i puljen, så det er bare om at søge, og hellere i dag end i morgen.
Sommerferien allerede er begyndt, og derfor bliver ansøgninger behandlet og besvaret løbende, i takt med at de tikker ind til foreningspuljens sekretariat. Puljen er allerede åben, og lukker igen for ansøgninger den 23. august. Men som skrevet bliver ansøgningerne behandlet, så snart er blevet afsendt, og på grund af det korte tidsperspektiv, bliver der sat turbo på behandlingstiden.
Målgruppe
Målgruppen er børn, unge, voksne, familier og ældre, og aktiviteterne skal både være med til at højne den enkeltes livskvalitet og øge den sociale sammenhængskraft ved at skabe fælles oplevelser.
Aktiviteterne skal være uden deltagerbetaling og aktivere brugerne gennem deltagelse i de støttede aktiviteter.
Herudover er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan Sommerpuljen kan støtte jer.
Bevillinger
Bevillinger fra Sommerpuljen vil primært være i beløbsstørrelser op til 50.000 kr., men Sommerpuljen kan i særlige tilfælde lave større bevillinger.
Sommerpuljen kan ikke ansøges om støtte til afsluttede aktiviteter og projekter eller til konkrete udgifter og aktiviteter, som modtager økonomisk støtte fra andre offentlige støtteordninger.
Sådan ansøges puljen
Ansøgningproceduren for Sommerpuljen finder ligesom DIF og DGI’s foreningspulje sted via Centralt ForeningsRegister (CFR) på adressen www.medlemstal.dk
Hvis i har brug for sparring eller har spørgsmål til sommerpuljen, så kontakt Kasper Bolmgren, [email protected]