Login

Nødvendige overvejelser

6. maj 2020

Corona opdatering

Kære Klubber


Det forventes, at statsministeren senere på ugen vil offentliggøre planerne for den langsigtede åbning for Danmark, herunder foreningslivet, og at DIF og DTaF efterfølgende kommer med deres forslag til anbefalinger. Men det er allerede nu en god idé at forbedre, hvilke forholdsregler din klub kan tage.


Jeg har, efter dialog med DIF og forskellige klubber, udarbejdet en liste med overvejelser, i som klub bør have i tankerne, når det kommer til opstart af jeres træning.


Når vi skal genstarte vores træning, skal det ske på en ansvarlig måde, hvor taekwondo-aktiviteter skaber glæde og fællesskab og ikke bidrager til spredning af smitte. Alle råd tager derfor udgangspunkt i de tidligere udsendte retningslinjer fra DTaF og sundhedsmyndighederne. Der er udelukkende tale om overvejelser i som klubber bør gøre jer i forbindelse med en mulig opstart.


Jeg håber og tror på, at i nok skal finde kreative løsninger, der tillader jer at træne og være ”sammen”.


Skulle i have spørgsmål eller behov for sparring, så kan jeg kontaktes på [email protected]


Med venlig hilsen

Udviklingskonsulent, Kasper Bolmgren



Planlæg planen


I anbefales at:

1. Overveje allerede nu, hvordan en detaljeret plan for træningen kan se ud når der bliver åbnet op for indendørsidært igen. Tænk gerne både indendørs- og udendørstræning som mulige scenarier.

2. Have med i jeres tanker, hvad i gør før, under og efter en træning.

3.Planen med fordel deles med trænere, forældre, frivillige og medlemmerne, så alle er med på, hvordan det skal foregå.

4. Hvis i har mulighed for det, så er det en god ide at få et overblik over, hvordan jeres lokaler kan optimeres til situationen.

5. Inkorporerer tilmeldingen til jeres træninger. På den måde kan i sikre, at de fleste medlemmer kan få trænet, samt at i holder jer under det maksimale antal personer tilladt.

6. Udlåning og deling af klubudstyr ikke praktiseres på nuværende tidspunkt.

7. I udarbejder en plan for rengøring og desinfektion af træningslokaler mm.


Før træning


For at sikre de bedste muligheder for gennemførelse af en træningen kan i med fordel overveje følgende:

1.Bestyrelsen eller en nøgleperson bør beslutte, om aktiviteterne kan opsættes forsvarligt og løbende evaluere, om organiseringen og eksekveringen forsat giver mening.

2.Hvordan i bedst kan følge myndighedernes retningslinjer, når det kommer til mindskning af smitte. I en taekwondokontekst betyder det bl.a. at sparring én mod én og spark på puder ikke kan lade sig gøre, da det ikke vil være muligt at holde den nødvendige afstand.

3.Hvordan kommunikerer i nemmest med jeres ledere, trænere og frivillige? De fleste benytter allerede en eller anden for trænerforum. Her kan i med fordel sikre koordineringen mellem bestyrelse og trænere/frivillige.

4. Hvordan kan i sikre at medlemmerne møder op omklædt?


Under træning


Husk at i der for at træne og bevæge jer, så for at sikre de bedste muligheder for gennemførelse af træningen, kan i med fordel overveje følgende:

1.Hvordan kan i sprede træningen ud over så mange dage og lokationer som muligt? Er det f.eks. muligt at have både indendørs- og udendørstræning samtidig?

2.Hvordan sikre i nok plads mellem udøverne, så i kan holde afstand? I kan, hvis muligt, overveje at bruge tape på gulvet eller minestrimmel til at afgrænse områderne.

3.Hvordan kan i sikre, at der er indlagt tid til at komme ind og ud af lokalerne? En simple løsning kunne være at have indlagt en tidsbuffer i begge ender af en træning.

4.Hvordan kunne retningslinjer for afsætning og afhentning af medlemmer se ud? F.eks. kunne det overvejes at have et specifikt sted til afsætning og et andet til afhentning?


Efter træning


Den sociale del af træningen er noget de fleste savner, men i er som klub desværre nødt til at begrænse de sociale interaktioner. For at sikre de bedste forudsætninger for at komme fra træningen kan i med fordel overveje følgende:


1.Hvordan kommer i ud af træningslokalet uden kontakt? Kan i f.eks. have decideret indgang og udgang af lokalerne, så flowet af personer kun går en retning.

2.Hvordan kan i sikre, at medlemmerne ikke bliver hængende efter træning? F.eks. kunne man afspærre de sociale områder som f.eks. køkkenet mm.

3.Hvordan sikre i, at brugte rekvisitter rengøres? Overvej om det giver mening at have professionel rengøringshjælp, eller om jeres kommune stiller ekstra rengøring til rådighed.

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE