Antidoping Danmark

20. februar 2020

Vi har i DTaF desværre måttet erfare, at vi er ramt af en dopingsag.

Der er ikke tale om en bevidst form for snyd og heller ikke en elitesportsudøver.


Det er en helt almindelig udøver, som har haft anvendt Bricanyl og efterfølgende har haft besøg af ADD hjemme i sin klub. Vedkommende har ikke haft en TEU-godkendelse for anvendelse af medicinen og har ikke efterfølgende kunnet redegøre for nødvendigheden af medicinen.


Der er nu risiko for en udelukkelse for træning og konkurrence i op til 4 år. Kan dette også ske for dig? Ikke hvis du benytter dig af Antidoping Danmarks app og efterlever reglerne.


App´en indeholder liste med medicin og indholdsstoffer samt relevante oplysninger om certificering af kosttilskud, FAQ og kontaktdata til ADD, hvis du skulle få brug for personlig vejledning.


DTaF forventer at alle medlemmer er fornuftige omkring anvendelse af medicin. Men det er et krav for alle udøvere på UC og landshold, at de er opsøgende omkring deres egen situation og har sat sig ind i dopingreglerne.


WT har ved et møde i december 2019 opdateret vores egne dopingregler, så vi nu er fuld på højde med WADA´s 2020 reglement. Det indebærer bla. at også officials, trænere m.fl. kan straffes med udelukkelse, såfremt de har haft en rolle i en dopingsag, eller bare har forholdt sig passivt.


Venlig hilsen / Best regards

Michael Gandø

Formand Talent/Eliteudvalget Teknik

Tlf. +45 27525622



Se billede 1 HER

Se billede 2 HER


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE