DTaF ansætter sportschef for kamp.

31. oktober 2019

Det er med stor glæde, at vi i dag kan meddele at Amir Rashid, tidligere topkæmper på det danske landshold, er ansat som Sportschef for kamp fra 1. november 2019.


Amir Rashid har efter en mangeårig landsholdskarriere, tidligere fungeret som sportschef for DTaF, og er således en mand, der kender gamet godt.


Den første opgave for vores nye sportschef, bliver at bistå TEU i ansættelse af en ny landsholdstræner, og dernæst at sikre at forbundet kommer i mål med vores sportslige strategiarbejde. Sportschefen skal fremadrettet behandle alle henvendelser vedr. UC, landshold og mesterskaber, og vil i videst mulig omfang fungere som Head of Team ved mesterskaber. Herudover vil sportschefen i samarbejde med den kommende landsholdstræner, sikre udtagelseskriterier for mesterskaberne 2020.


Om jobbet siger Amir: " Jeg har fulgt med fra sidelinjen, og kan se at særligt de unge rækker, gør sig positivt bemærket internationalt. Det vidner om et frugtbart talentarbejde, som vi skal bygge videre på. Vi skal sikre, at den gode udvikling i landets UC fortsætter, og opbygge et stærkt og solidt landshold, som også i fremtiden vil levere gode resultater. Jeg glæder mig til de fremtidige udfordringer".


Yderligere info:

Tarik Setta, [email protected]

Søren Holmgård Knudsen, [email protected]


Med sportslig hilsen

Søren Holmgård Knudsen

Formand, DTaF


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE