1-2 Træner UNG

23. august 2019

Dansk Taekwondo Forbund og Dansk Judo og Ju-Jitsu Union samarbejder om træneruddannelse

Med et fælles fokus om at give unge trænere et bedre udgangspunkt, har DTaF og DJU i fællesskab sat et nyt uddannelsestilbud i søen. 1-2 træner er et tilbud, mange har benyttet sig af, men med det nye fokus forsøger forbundene at samle deres unge trænere i aldersgruppen 13-18 år. Ideen er at skabe et segmenteret og læringsmiljø, hvor kursisternes alder er tættere på hinanden, hvilket giver mulighed for målrettet udvikling og indlæring. Ligeledes er denne type kursus også en mulighed for at møde andre unge, der har den samme passion for trænergerningen.


Udover at samle de unge, har det ligeledes været et fokus at bruge andre unge undervisere, der allerede har gennemført en eller flere træneruddannelser. Disse unge er en vigtig del, når det kommer til videns- og passionsdeling om, hvorfor trænergerningen er så spændende.



Vi er glade for at kunne meddele, at den næste 1-2 træner UNG uddannelse allerede er i kalenderen. Så hvis jeres klub har unge, der snart skal til dan graduering, eller der gerne vil forsøge sig med trænergerningen, så er det allerede nu, i skal melde dem til 1-2 træner UNG d. 9. november 2019.

Vi råder faktisk alle klubber til at sende deres unge kommende undervisere afsted til 1-2 træner UNG. De vil få et skræddersyet produktet, hvor de sammen med andre unge kan udforske trænergerningen.


Hvis du ønsker mere information om 1-2 træner UNG eller gerne vil tilmelde nogen fra din klub. Så skriv en mail til [email protected]

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE