Tre danske Team-medaljer
I Senior Dame Team under 30 år, kan Lærke Kamp Pedersen (Lyseng), Nikoline Frølich (Aalborg) og Caroline Jespersgaard La Cour (Skive) nu kalde sig europamestre, efter den danske trio leverede en fantastisk præstation i finalerunden. Det danske Team havde forinden kvalificeret sig til finalen som fjerde bedste hold, men formåede at løfte deres niveau i finalen, hvilket resulterede i en fornem guldmedalje og de 3 danske piger kunne fortjent lade sig hylde som nykårede europamestre.
Nikolai Kronborg (Herlev), Benjamin Hellegaard-Harder (Herlev) og Mathias Jespersgaard Laursen (Herlev) kan nu kalde sig vice-europamestre, efter Herlev-trioen sluttede på andenpladsen i gruppen for Senior Herrer Team under 30 år. Det stærke danske team har flere EM-medaljer på CV’et, mens dagens sølvmedalje skal stå i relief til at det var allerførste gang at lige netop denne konstellation stillede op som Team sammen, til et stort mesterskab.
Den sidste danske medalje i Team-konkurrencen var af bronze, da Camille Jespersgaard La Cour (Skive), Cirkeline Pagh Schou (Gangnam Virum) og Alexandra Krangkrathok Høyer (Gangnam Virum) sluttede på en flot 3. plads i Pige Cadet Team 12-14 år og deres præstation lover rigtig godt for fremtiden, hvor disse 3 piger uden tvivl bliver en del af fremtidens danske elite.
Bronze til Charlotte
I de individuelle konkurrencer, blev Danmark også præmieret med en EM-medalje. Charlotte Pedersen (Herlev) deltog i klassen Senior Damer -40 år og præstationen resulterede i en fin Bronzemedalje. I semifinalen stod Charlotte over for den regerende norske europamester, hvor danskeren desværre måtte erkende et knebent dansk nederlag og dermed var bronzemedaljen en realitet.
Dansk FreeStyle-bronze
Dagens sidste medalje blev vundet i FreeStyle-disciplinerne, hvor Freja Beldam Løkke (Risskov) og Emil Nørby (Risskov) skulle repræsentere de danske farver i FreeStyle Pair over 18 år og Aarhus-duoen anstrengelser blev præmieret med et sæt fornemme bronzemedaljer.
Torsdag, afvikles Europamesterskabernes sidste konkurrencedag og der er store forventninger til det danske Tekniklandshold, der stiller til start i 6 discipliner, der indtil videre har vundet 4 fantastisk flotte EM-guld, 2 Sølv og 5 bronzemedaljer.
I får den lige direkte fra stævnet da jeg har lidt net...
Vi fik ikke lov at tage billeder i dag så de vil upload de officielle senere I aften på WTEs hjemmeside.
Med venlig hilsen
Michael Winther
Yderligere henvendelse til:
Michael Winther +4560195018
Ky-Tu Dang +4521765342