Login

Det danske Tekniklandshold klar til Europamesterskaberne

1. april 2019

Hen over weekenden, er et velforberedt dansk Tekniklandshold, anført af Head of Team Michael Winther og den danske Tekniklandsholdstræner Kytu Dang, rejst afsted til Tyrkiet, hvor dette års Europamesterskaber i Poomsae og FreeStyle afholdes den kommende uge.


Masser af danske medaljehåb


Med 19 danske medaljer ved Europamesterskaberne i 2017, samt de 3 fornemme VM-bronzemedaljer fra Verdensmesterskaberne i 2018 tæller det danske Tekniklandshold masser af medaljehåb, når dette års Europamesterskab i Poomsae og FreeStyle afholdes i den tyrkiske badeby Antalya i den kommende uge. Nogle af de mest oplagte danske medaljehåb finder vi blandt andet den regerende europamester og den dobbelte VM-bronzevinder Eva Sandersen (Gangnam Virum), den regerende europamester Benjamin Hellegaard-Harder (Herlev), VM-bronzevinderen Charlotte Pedersen (Herlev), der alle 3 har vist virkelig gode takter under forårets EM-forberedelser.




Danmark stiller desuden hele 3 Teams med medaljepotentiale i Senior-rækkerne; først to stærke danske trioer i Senior Herrer Team, EM-sølvvinderne fra 2017 Johan Diget Hollederer (Gladsaxe), Danish Hameed (Rødovre) og Emil Nørby (Risskov) og den nyeste danske konstellation i Team-konkurrencen, bestående af den regerende Junior Europamester Nikolai Kronborg (Herlev), den regerende Europamester Benjamin Hellegaard-Harder (Herlev), samt EM-bronzevinderen Mathias Jespersgaard Laursen (Herlev) og hos damerne er det Lærke Kamp Pedersen (Lyseng), Nikoline Frølich (Aalborg) og Caroline Jespersgaard La Cour (Skive), der alle udgør gode danske medaljechancer, i Team-disciplinen, hvor Danmark traditionelt klarer sig rigtig godt.




De rutinerede kræfter sigter efter ny succes


Blandt de mest rutinerede danske kræfter finder vi blandt andet de 2 dobbelte EM-bronzevindere fra de seneste Europamesterskaber, Kim Nedergaard (Skive) og Jørn Christian Andersen (Herlev), der begge sigter efter mere gyldent metal ved de foranstående Europamesterskaber, mens det hos kvinderne er Lene Marie Kjær (Islev), Lisa Lents (Gladsaxe) og den danske VM-bronzevinder Charlotte Pedersen (Herlev), der skal dyste om EM-medaljerne i Tyrkiet.




Kim Nedergaard (Skive) og Lisa Lents (Gladsaxe) har endda to mulige medaljechancer, idet de sammen også stiller op i Senior Pair, ligesom Nikoline Frølich (Aalborg) og Simon Thomsen (Skive) også gør det.




FreeStylere med selvtillid


De danske FreeStylere, under ledelse af FreeStyle Landsholdstræner Thomas Purup, stiller også til start ved Europamesterskaberne med masser af selvtillid. Det har været en intensiv optakt med samlinger hver weekend gennem den seneste måned, for at få de sidste detaljer helt på plads og øge sværhedsgraden. Eva Sandersen (Gangnam Virum) stiller op i seniorgruppen for første gang og er klar til at gå efter guldet. Freja Beldam Løkke (Risskov) er, sammen med klubkammerat Emil Nørby (Risskov), klar til at dyste om metallet i den hårde par-disciplin. Emil Nørby får endnu en medaljechance, da han sammen med Johan Diget Hollederer (Gladsaxe) skal konkurrere i senior herrernes individuelle disciplin. Unge Andreas Bregnballe Sørensen (Skanderborg) debuterer i junior herrernes individuelle gruppe, hvor han for første gang skal repræsentere de danske farver alene på banen. Alle udøverne er nået i mål med deres spring og serier efter en god optakt og sammen udgør de flere EM-medaljehåb for den danske trup.





Unge danske debutanter med højt internationalt niveau


I Junior Pair finder vi den danske duo bestående af Sofie Ahlqvist Rimbæklund Nielsen (Islev) og makkeren Emil Truelsen (Ringsted), der debuterer ved det store mesterskab. Den unge danske duo gjorde sig blandt andet bemærket med en flot sølvmedalje ved dette års Nordiske Mesterskaber. I Junior Dame Team, sender Danmark også en helt ny konstellation på banen, hvor Alba Diget Hollederer (Gladsaxe), Caroline Amby (Risskov) og Silje Liborius Jensen (Skive) skal forsvare de stolte danske traditioner i netop Team-disciplinen, ligesom Bastian Tinggaard Byrgesen (Ikast), Nikolaj Amby (Risskov) og Victor Frisch Schultz (Herlev) skal gøre det i Junior Herrer Team.




Blandt de alleryngste deltagere, skal Nete Brønnum-Carlsen (Herlev) og Camille Jespersgaard La Cour (Skive) konkurrerer blandt Cadetterne (12-14 år), mens Camille sammen med Cirkeline Schou Pagh (Gangnam Virum) og Alexandra Krangkrathok Høyer (Gangnam Virum) også skal repræsentere Danmark i Cadet Pige Team.




Fra Danmark har Emil Truelsen (Ringsted), Alba Diget Hollederer (Gladsaxe) og Bastian Tinggaard Byrgesen (Ikast) desuden kvalificeret sig til de individuelle Poomsae konkurrencer blandt de 15 til 17-årige Juniorer, mens Andreas Bregnballe Sørensen (Skanderborg) er det eneste danske islæt i FreeStyle-konkurrencen for Juniorer.





Den danske EM-trup:


Head of Team Michael Winther


Tekniklandsholdstræner Kytu Dang


Assisterende Landsholdstræner Lis Borring


FreeStyle Landsholdstræner Thomas Purup





CADET

: Nete Brønnum-Carlsen (Herlev), Cirkeline Pagh Schou (Gangnam Virum), Alexandra Krangkrathok Høyer (Gangnam Virum), Camille Jespersgaard La Cour (Skive)




JUNIOR : Alba Diget Hollederer (Gladsaxe), Silje Liborius Jensen (Skive), Sofie Ahlqvist Rimbæklund Nielsen (Islev), Caroline Amby (Risskov), Bastian Tinggaard Byrgesen (Ikast), Nikolaj Amby (Risskov), Emil Truelsen (Ringsted), Victor Frisch Schultz (Herlev), Andreas Bregnballe Sørensen (Skanderborg)




SENIOR : Eva Sandersen (Gangnam Virum), Lærke Kamp Pedersen (Lyseng), Nikoline Frølich (Aalborg), Caroline Jespersgaard Lar Cour (Skive), Freja Beldam Løkke (Risskov), Charlotte Pedersen (Herlev), Lisa Lents (Gladsaxe), Danish Hameed (Rødovre), Emil Nørby (Risskov), Simon Thomsen (Skive), Johan Diget Hollederer (Gladsaxe), Benjamin Hellegaard-Harder (Herlev), Nikolai Kronborg (Herlev), Mathias Jespersgaard Laursen (Herlev)




MASTER : Lene Marie Kjær (Islev), Kim Nedergaard (Skive), Jørn Christian Andersen (Herlev)


Yderligere henvendelse til:


Michael Winther +4560195018


Ky-Tu Dang +4521765342



Se Freestyleholdet HER




Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE