TEU Teknik søger udvalgsmedlemmer

18. juni 2018

Brænder du for udviklingen af Teknik Taekwondo og kunne du tænke dig at være med til at skabe et stærkt og bæredygtigt talent - og elitemiljø for fremtidens Taekwondo stjerner, så er det måske dig vi leder efter

DTaF’s hovedbestyrelse søger netop nu to medlemmer der ønsker at arbejde med udvikling og udformningen af vores talent- og eliteprogram. Du ville i samarbejde med TEU Tekniks formand, DTaF og andre interessenter i Taekwondo Danmark, være med til at udforme de fremtidige retningslinjer for TEU Teknik. Stillingen som TEU teknik medlem handler udelukkende om udvikling, du vil altså ikke skulle tage politiske beslutninger, men kun have fokus på udviklingen af konkrete tiltag.


Nogle af de opgaver du kan forvente er:


•Udarbejdelse, implementering og revurdering af sportsligstrategi samt talent- og elitestrategi.

•Rekruttere landstrænere og udviklingscenter trænere inden for teknik.

•Oprettelse af nye udviklingscentre på landsplan jf DTaF og DIF Strategispor 3.

•Udarbejdelse og revurdering af udvælgelseskriterier til EM og VM i samarbejde med landsholdstræneren.


Hvem er du?


Vi søger personer der brænder for Teknik Taekwondo og som gerne ville udvikle vores Talent og eliteprogram. Som medlem af TEU Teknik søger vi følgende kompetencer:


•Taekwondoerfaring på højniveau.

•Gode kommunikative evner.

•Engelsk kundskaber.

•Godt blik for det organisatoriske.

•Være forudseende og progressiv i forhold til kommende udfordringer.

•Have empati og forståelse for det frivillige arbejde.


Hvad kan du forvente


•Mulighed for at arbejde med Taekwondo på højeste niveau.

•Mulighed for at udvikle og sætte dit præg på det fremtidig talent og elitemiljø indenfor teknik.

•Mulighed for at deltage i kurser og trænersymposiums gennem DIF og Team Danmark.

•Mulighed for at arbejde med et område der har kæmpepotentiale.



Praktisk info


Arbejdet i TEU er ulønnet, men dine omkostninger i forbindelse med udvalgsarbejdet vil blive dækket. Som medlem af TEU Teknik varier arbejdsbyrden fra måned til måned, men der skal der regnes med ca. 4 timers arbejde, i gennemsnit, om ugen. Derudover vil skulle afholdes ca. 4 – 6 møder årligt.


Udvalgspladserne ønskes besat så hurtigt som muligt, så hold dig endelig ikke tilbage.


Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt TEU teknik formand, Brian Louring, for mere information.


Ansøgnings frist er: 01.07.18

Send en mail til hvis du er interesseret.

[email protected]

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE