Kære Taekwondo Danmark!

16. marts 2018

Hvor har jeg glædet mig til at kunne skrive denne nyhed! Mit navn er Kasper Bolmgren og jeg er jeres nye Udviklingskonsulent.

Jeg ser virkelig frem til, at arbejde sammen med HB og vores udvalg, men mest af alt ser jeg frem til at arbejde sammen med alle jer fantastiske taekwondo udøvere, ledere og
trænere.
I min optik er vores forbund unikt! De muligheder der er i taekwondo, om man er til traditionel, teknik eller kamp, er helt specielt og noget jeg ved vil understøtte den udviklingsrejse vi skal ud på de næste mange år.
Den identitet og kant som Dansk taekwondo har, er for mig noget helt enestående og netop også derfor jeg har følt en dragende tilgang til sporten. Med det udgangspunkt I har skabt vil jeg ligge et stort arbejde i at både øst og vest kan mærke mit personlige drive og tilstedeværelse.
Jeg tror på en stor synlighed og lydhørhed hvilket jeg vil bringe med mig rundt i det danske taekwondo landskab.

Hvem er jeg?
Jeg er uddannet Cand.Scient.Idræt og har samtidig diverse DIF kurser, herunder diplomtræneruddannelsen. Jeg kommer med en praktisk baggrund fra Amerikansk Fodbold, hvor jeg selv har været på landsholdet samt været landsholdstræner for juniorlandsholdet. Senest har jeg været projektmedarbejder og arbejdet med udvikling i Dansk Amerikanske Fodbold forbund (DAFF).
Glæder mig til at komme i gang og I kan alle kontakte mig på [email protected]
Sportslige hilsner
Kasper

Se billede i stor størrelse HER.

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE