Login

Dansk Taekwondo Forbund indgår samarbejdsaftale med Rejsechefen

3. oktober 2026

Dansk Taekwondo Forbund er stolte af at kunne præsentere deres nye samarbejdspartner Rejsechefen.

Med aftalen bliver Rejsechefen officiel rejsepartner for Dansk Taekwondo Forbund.

Samtidig bliver Rejsechefen også sponsor for Dansk Taekwondo Forbund.

Med denne aftale sikre vi at rejser for forbundets ansatte, ledere og landshold fremover bliver håndteret professionelt så udøverne er bedst muligt sikret og kan få de bedste rammer for at fokusere på deres præstationer.

Formand for Dansk Taekwondo forbund Mireille Enggaard Kempf udtaler ”Vi er glade for at indgå denne aftale med Rejsechefen som har mange års erfaring med sportsrejser og at hjælpe special forbund ligesom os. Med denne aftale arbejder vi endnu tættere på at kunne sikre et stærkt og professionelt setup omkring vores forbunds ansatte og udøvere så de kan få lov at koncentrere sig omkring deres konkurrencer når de er afsted, uden også at skulle bekymre sig omkring rejseplanlægning eller hvad de evt skal stille op ved forsinkelser eller aflysninger.”

Aftalen med Rejsechefen dækker både over en direkte sponsoraftale hvor Rejsechefen bliver synlig på forbundets hjemmeside samt at Rejsechefen benyttes til booking af forbundets rejse for bestyrelse, ansatte og landshold, med en payback rate.

Udover dette indeholder aftalen også at for hver ny klub eller forening der rejser med Rejsechefen, som ved bestilling vedrørende en gruppe henviser til denne samarbejdsaftale, udbetaler Rejsechefen til Dansk Taekwondo Forbund DKK 50,- pr. betalende deltager.

Så vi håber meget at vores medlemsklubber også kan finde en værdi i denne aftale og derigennem også kunne bidrage yderligere til aftalen.

se mere omkring vores nye partner på: https://rejsechefen.dk/

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE