Den 3. november kl. 17.00-18.30 inviterer Dansk Taekwondo Forbund i samarbejde med DIF til webinar om HUSK - DIF’s trivselsmetode.
HUSK er et konkret redskab til at arbejde med trivsel og sætte fokus på de rammer og relationer, der er med til at skabe gode idrætsmiljøer for børn og unge.
I Dansk Taekwondo Forbund har vi et strategisk fokus på stærke ungemiljøer, hvor unge oplever fællesskab, udvikling og mulighed for at få en aktiv rolle i klubben. HUSK kan være med til at sætte gang i samtalen om, hvordan vi skaber de gode miljøer i praksis.
Alle er velkomne til at deltage, så sæt allerede nu kryds i kalenderen:
- 3. november
- Kl. 17.00-18.30
- Online webinar
Mere information om indhold og tilmelding følger.
Vi håber, I har lyst til at være med
Se mindre

