Login

Fra 1. september kan jeres forening søge støtte på op til 25.000 kr. gennem DIF og DGI’s Foreningspulje 🎉

25. august 2025


Puljen er særligt populær blandt foreningerne, da den giver mulighed for at søge støtte til en bred vifte af formål – lige fra sociale arrangementer og rekruttering af nye medlemmer til indkøb af materialer, opstart af nye aktiviteter og kompetenceudvikling for trænere og ledere.

I år blev ansøgninger i den lille kategori midlertidigt lukket, da 60 % af midlerne hurtigt blev uddelt. På den måde har man sikret, at foreninger med primære aktiviteter i vinterhalvåret også får mulighed for at søge støtte.

Der er dog stadig cirka 10 millioner kroner tilbage i den lille kategori, som nu igen åbner for ansøgninger. Fra 1. september kan alle idrætsforeninger derfor indsende deres ansøgning – og det gælder, indtil midlerne er bevilget.

👉 Husk: Den store beløbskategori (25.001 – 300.000 kr.) har været åben hele året og kan fortsat søges.


Puljen støtter bl.a.:
✅ Nye aktiviteter og sociale arrangementer
✅ Indkøb af udstyr og forbedringer af faciliteter
✅ Kurser og udvikling af trænere og ledere
✅ Inklusion og projekter for udsatte grupper

👉 Læs mere og søg her: https://www.dif.dk/raadgivning...

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE