67 kg Kathrine 2 - 1 Florence Member Nigeria
67 kg Kathrine 1 - 2 Nika Klepac Kroatien.
Kathrine Nordentoft udtaler
Det har været en stor ære og en endnu større oplevelse at repræsentere Danmark ved FISU World Games - en oplevelse, der har overgået mine egne forventninger.
I min første kamp mødte jeg en modstander fra Nigeria. Jeg havde svært ved at finde mig selv og momentum i kampen, men formåede alligevel at sikre sejren mod en uortodoks kæmper.
I anden kamp stod jeg over for verdensranglistens nr. 13, Nika Klepac fra Kroatien. Det blev en kamp, som gik ud i tre runder. Jeg leverede en stærk defensiv præstation, men manglede desværre det afgørende på den offensive del for at tage sejren.
Derudover vil jeg gerne takke mine holdkammerater for den gode opbakning hele ugen, men særligt i dag på kampdag. Det har været en kæmpe hjælp og fornøjelse.
Landsholdstræner Tarik Setta udtaler
Kathrine har gennemgået en god udvikling. Og med 2 g- stævne medaljer i foråret er hun også en kæmper vi har forventninger til.
Jeg synes hun kæmpede godt idag, omend hun gjorde kampene mere spændende end nødvendigt.
Vi retter løbende ind, og arbejder på mere effektivitet i duellerne. Kathrine vinder i første kamp over Nigeria, og stod i 2. Kamp overfor en stærk kæmper fra Kroatien. En utrolig jævnbyrdig kamp, som skal ud i 3 runder, før der kan kåres en vinder.
Afgørelsen falder desværre ud til Kroatens fordel, og det er en ærgerlig Kathrine, der reflekterer over resultatet i en meget lige kamp.
En ærgrelse som jeg som landstræneren deler, for hun kunne sagtens have vundet kampen, og så havde hun været i medalje kampen.
-58 kg Ricki 0 - 2 Deepanshu Indien
Ricki Farnes udtaler
Jeg syntes det har været en spændende oplevelse. Jeg har fået en smagsprøve, af hvordan det følelse at stå til et OL, særligt åbnings ceremonien gjorde noget helt specielt ved mig.
Min oplevelse af min kamp:
Jeg kom hurtigt bagud fra start, som skaber frustration, og usikkerhed, og gør derfor jeg begynder at tvivle på mine teknikker, da jeg frygter at blive scoret mere på, fokus ændre sig fra at sætte tekniker op. Til jeg at mindste overblik, og ender med at kæmpe kampene til modstanderens fordel. Føler ikker det er en modstander jeg ikke kan på taekwondo teknik, men formår ikke, at bringe det taekwondo jeg kan med ind på.
Landsholdstræner Tarik Setta udtaler
Ricki som dagens første kæmper, skulle op imod en dygtig kæmper fra Indien. Ricki blev i første runde overrasket over pointgivning på de nye veste. En udfordring som flere danske kæmpere har haft, da det varierer meget fra vægtklasse til vægtklasse hvilke spark der er mest effektive.
Men Ricki får justeret ind og anden runde starter med god afstand og overblik, og med gode pointdueller.
I rundens sidste sekunder kommer Ricki bagud, og taber desværre kampen.
Landstræner udtaler:
Ricki er en af de kæmpere, som vi har store forventninger til, og derfor er dagens nederlag også en for tidlig og ærgerlig afslutning på turneringen for Ricki, der desværre ikke får udlevet sit fulde potentiale i dag. Jeg er sikker på at han kommer stærkt tilbage.
80 kg Emil 0 - 2 Taleh Suleymanov Azerbaijan
Emil Brengballe udtaler
Det har været helt vildt at være med til World universitet games, det er nok en af de største oplevelser jeg har haft i mit liv. Selve indmarchen og stemning på holdet hernede har været fantastisk.
At få lov til at gå banen og giv den gas mod Azerbaijan også selv jeg ikke vinder var mega fedt, især når jeg kigger op tilskuer rækkerne og ser mine holdkammerater og resten af danske hold stå at heppe var helt fantastisk🇩🇰
I kampen mod Azerbaijan syntes jeg at jeg går til ham og giver den gas. På banen syntes jeg at jeg får lavet en masse gode ting på banen i et rigtig godt samarbejde med Tarik. Azerbaijan fanger mig desværre på nogle af mine fejl især udgangene hvor han scoret point og vinder de fleste af duellerne i kampen. Jeg er selv tilfreds med min præstation på banen og giver Azerbaijan en kamp han bliver nødt til arbejde får at vinde.
Landsholdstræner Tarik Setta udtaler
Emil er debutant i det internationale game, men han har ageret fuldstændig professionelt i både optakt, opvarmning og på banen. Vi vidste fra start at det ville blive svært, da han helt useedet trækker en af de stærkeste kæmpere i klassen.
Alligevel er Emil der fra starten lægger et stærkt pres og flere gange i kampen formår at bringe sig foran.
Det er en imponerende indsats fra Emil, der formår at følge game-planen, og score point i både angrebs og kontra dueller. Det blev til et nederlag i første kamp, men en personlig sejr for Emil, som får rykket nogle grænser og får prøvet kræfter med nogle af de dygtigste kæmpere i verden.
Sportschef
Dansk Taekwondo Forbund
Bjarne Johansen