Login

Så er det nye Udviklingscenter for Teknik i Østjylland, UC-Risskov godkendt!

7. april 2025

UC-Risskov starter træning den 1. maj 2025.

Risskov taekwondoklub bliver hjemsted for det kommende UC, i klubbens lokaler på Nordlandsvej 88 C, 8240 Risskov.


Udviklingscentrenes formål er, at støtte udøverne i deres udvikling, så atleterne bedst muligt udvikler deres teknik færdigheder, fysiske formåen og mentalt.


Træningstider og optagelse

Træning vil finde sted hver torsdag kl. 18.30–20:15, og tilbuddet henvender sig til udøvere, der ønsker at fordybe sig i Poomsae og har fokus på stævnedeltagelse. For at blive en del af UC Risskov, stilles der krav om engagement og aktiv deltagelse i både UC-træningerne og aktiviteter i egen klub.

Optagelseskriterier inkluderer:

  • Aktiv stævnedeltagelse.
  • Minimum C-class (Grønt bælte).
  • Regelmæssig træning i egen klub.

For interesserede er der mulighed for 14 dages gratis prøveperiode, inden man forpligter sig til medlemskab.

Vi har planlagt en ryste sammen samling den 10. maj.


Mere end træning

Hver enkelt udøver vil i samarbejde med trænerne udarbejde en træningsplan og løbende drøfte udøverens ønsker og mål i forhold til indsats og udvikling. Ud over den faste ugentlige træning vil der også arrangeres samlinger/ weekendtræninger.


Tilmelding

Tilmelding og eventuelle spørgsmål sker ved at sende en mail til [email protected], tilmelding bedes indeholde oplysninger om navn, klub og taekwondopasnummer.


Vi glæder os til at byde udøverne velkommen torsdag den 1. maj!

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE