Login

DTaF søger Freestyle træner til det danske tekniklandshold

5. februar 2025

DTaF søger Freestyle træner til det danske tekniklandshold

Som led i forbundets sportslige strategi, opslår DTaF hermed stillingen som Freestyle træner for teknik. Den primære funktion vil at udvikle og træne landsholdet i akrobatik og springkombinationer under ledelse af landstræneren.

Forventninger:

· Du har erfaring som træner på internationalt plan, og har trænet atleter, der er medaljetagere ved EM/VM

· Du kan coache, lede og inspirere udøverne til at præstere i træningen og under konkurrencer.

· Du kan arbejde målrettet, planmæssigt og struktureret.

· Du kan kommunikere med interessenterne inden for dansk Taekwondo-elite.

· Du behersker fremmedsprog, herunder som minimum flydende engelsk.

· Du er en god formidler, underviser og kommunikator

· Du har allerede eller er i gang med Diplomtræneruddannelsen, eller anden sportslig uddannelse på samme niveau eller højere.

Arbejdsopgaver:

· Træne og udvikle bruttolandshold samt mesterskabshold.

· Deltage ved landsholdsamlinger og mesterskaber med landsholdet.

· Gennemføre coachingbaserede udviklingssamtaler og hjælpe atleterne med træningsplanlægningen.

· Varetage træningen ud fra et internationalt topniveau - et arbejde, som skal udføres under sportslig ledelse af landstræneren.

· Være medansvarlig for at udvikle og vedligeholde et sundt præstationsorienteret træningsmiljø baseret på ATK 2.0.

· Gæstetræne i ved forbundets talentudviklingskoncept og ved DTaF afholdte træningslejre.

· Det er vigtigt at du formår at adskille klubinteresser fra forbundsinteresser

Vi tilbyder:

Spændende udfordringer i en stilling hvor du har rig mulighed for at påvirke og udvikle dit eget arbejdsmiljø, og hvor du kommer til at arbejde med nogle af de bedste Taekwondo-udøvere i Danmark. Stillingen er ulønnet og udgifter dækkes i henhold til gældende aftaler.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist: 28. februar 2025. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 10 Ansøgninger bedes tilsendt på mail: michael@taekwondo.dk

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte TEU-formand Michael Gandø på michael@taekwondo.dk eller telefon 27525622.

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE