Login

Succesfuld Esbjerg + Cup med stort deltagerantal

25. februar 2023

Lørdag den 25.2 afholdtes Esbjerg + Cup 2023 med et rekordstort antal startende udøvere.

Fra kl. 9 sydede EFI-hallerne af topmotiverede og engagerede udøvere og energiske tilskuere. Det rekordstore deltagerantal betød, at der blev kæmpet på 5 baner. Som et tiltag for give udøverne gode konkurrencemuligheder, afvikledes B-rækkerne som et puljestævne. Stor tak til Søren Weltz for at udvikle puljesystemet og sikre en god afvikling af denne del af stævnet.


For A-kæmperne var der Videoreplay på alle kampene. Stor tak til Verner Masch og hans team fra det nordtyske forbund for at låne os deres system, og komme til Esbjerg for at hjælpe med at afvikle A- stævnet. Til teknikstævnet var der tilmeldt hele 188 startere. Der var stor koncentration og energi blandt alle udøverne under hele teknikstævnet, der blev afviklet professionelt efter en omhyggelig udarbejdet plan.


Stævnet havde deltagere fra både Færøerne, Norge, Sverige og Danmark, samt dommere fra Tyskland, England, Norge, Sverige og Danmark. DTaF arbejder målrettet med at styrke samarbejdet med taekwondoforbund i vores nabolande for at udvikle den danske stævnestruktur.


En stor tak til Esbjerg taekwondo klub for endnu en gang at skabe nogle gode rammer for at afvikle et succesfuldt stævne. Derudover en tak til DTaFs stævnegruppe for jeres stor indsats og engagement for at få afviklet et godt stævne. Tak til Ron og Jelle fra Martial events for jeres store indsats. Tak til dommerne for jeres engagement. Dansk taekwondo forbunds næste stævne er i Tommerup den 29. april. Indbydelsen kommer snart.


Med sportslig hilsen

Turneringsudvalget (Søren)



Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE