DTaF søger assisterende landsholdstræner til teknik

23. februar 2023

Som led i forbundets sportslige strategi, opslår DTaF hermed stillingen som assisterende landsholdstræner for teknik. Den assisterende landsholdstræners primære funktion vil være at udvikle og træne landsholdet under ledelse af landstræneren.

Forventninger:

  • Du har erfaring som træner på internationalt plan, og har trænet atleter, der er medaljetagere ved EM/VM eller de større G og A klasse stævner.
  • Du kan coache, lede og inspirere udøverne til at præstere i træningen og under konkurrencer.
  • Du kan arbejde målrettet, planmæssigt og struktureret.
  • Du kan kommunikere med interessenterne inden for dansk Taekwondo-elite.
  • Du behersker fremmedsprog, herunder som minimum flydende engelsk.
  • Du er en god formidler, underviser og kommunikator.
  • Du har måske allerede eller er i gang med Diplomtræneruddannelsen, eller anden sportslig uddannelse på tilsvarende niveau.


Arbejdsopgaver:

  • Træne og udvikle bruttolandshold samt mesterskabshold.
  • Deltage ved landsholdsamlinger, udvalgte turneringer og mesterskaber med landsholdet.
  • Gennemføre coachingbaserede udviklingssamtaler og hjælpe atleterne med træningsplanlægningen.
  • Varetage træningen ud fra et internationalt topniveau - et arbejde, som skal udføres under sportslig ledelse af landstræneren.
  • Være medansvarlig for at udvikle og vedligeholde et sundt præstationsorienteret træningsmiljø baseret på ATK 2.0.
  • Det er vigtigt at du formår at adskille klubinteresser fra forbundsinteresser.



Vi tilbyder:

Spændende udfordringer i en stilling hvor du har rig mulighed for at påvirke og udvikle dit eget arbejdsmiljø, og hvor du kommer til at arbejde med nogle af de bedste Taekwondo-udøvere i Danmark. Stillingen er ulønnet og udgifter dækkes i henhold til gældende aftaler.


Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist: søndag 4. marts 2023. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 10/11. Ansøgninger bedes tilsendt på mail: [email protected]


Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte TEU-formand, Jesper Nielsen, på [email protected] eller telefon 61 30 72 26.


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE