Vedr. udtagelse til Senior EM 2021.

23. januar 2021

Landsholdsledelsen og UC-trænerne er fuldt ud bevidste om, hvor svært det har været at være landsholdskæmper i 2020 og fortsat er det her i starten af 2021.

Normalt plejer vi at have nogle knivskarpe udtagelseskriterier før et mesterskab, som typisk indeholder elementer som stævnedeltagelse, vundne kampe, træningsindsats osv.


Grundet Covid 19 situationen og skiftende udmelding om restriktioner fra myndighederne, har det været svært at træne i klubberne/udviklingscentrene, som har været lukket ned i perioder, ligesom stort set alle stævner har været aflyst.


Aziz og jeg vil derfor i samråd med UC-trænerne udtage landsholdet til Senior EM 2021 efter følgende kriterier:

• UC-trænernes indstilling til udtagelser.

• Træningsindsats i UC-centre i de perioder der har været åbent i 2020 indtil nu.

• Træningsindsats i UC-centre fremadrettet. (Alle senior landsholdskæmpere skal træne i et UC-center mindst 1 gang om ugen gældende fra 1. feb. 2021)

• UC trænernes bedømmelse af den enkelte kæmpers indsats/potentiale.

• Kæmpernes indsats ved de få stævner der har været afholdt i 2020.

• Kæmpernes indsats ved de landsholdssamlinger der har været afholdt i 2020.

• Sparringskampe ved landsholdssamling i slutningen af februar 2021. (Kæmpere vil blive vejet til samlingen, så vi sikrer os at kæmperne på forsvarligvis kan kæmpe i den rigtige vægtklasse, vejningen foretages af godkendte dommere fra forbundet)


Den endelige udtagelse vil finde sted umiddelbart efter landsholdssamlingen. Særskilt invitation til landsholdssamlingen vil blive sendt ud via UC Portalen.


Vh.

Aziz og Amir


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE