Puljer

16. april 2020

Status på puljer under coronakrisen

DIF og DGI’s Foreningspulje
På baggrund af den nuværende situation har bevillingsudvalget for DIF og DGI's foreningspulje besluttet at holde en pause for bevillinger for ansøgninger 0-30 t.kr. med afslutningsdato på eller før 30. april.

Foreninger kan stadig ansøge puljen med en senere slutdato end den 30. april. Ansøgende foreninger anbefales dog at være særligt opmærksomme på realistiske afslutningsdatoer, alternativt vente med ansøgning til puljen, indtil forholdene på foreningsidrættens område er normaliserede.
Ansøgninger 30-300 t. kr. er IKKE omfattet af suspenderingen - næste deadline for ansøgninger er 31. juli 2020.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen
HER



Toms Guldpulje
Åbningen af puljen er forsinket og åbner muligvis først igen i 2021.
Familieidræt handler om at være aktiv på tværs af generationer og om at være sammen om gode idrætsoplevelser.

Toms Guldpulje kan give økonomisk støtte til idrætsforeninger, der ønsker at skabe bedre rammer for familieidræt. Det kan både være gennem nye initiativer og eksisterende aktiviteter.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen
HER


DIF og Always #LikeAGirl
Ansøgningsfristen til DIF og Always #LikeAGirl Camp forlænget til 31. maj 2020 pga. corona-situationen.

I lyset af Corona-situationen opfordres ansøgere til DIF og Always #LikeAGirl Camp-puljen om at afholde jeres pigecamp efter sommerferien. Ansøgningsperioden er forlænget til og med maj måned og foreningerne kan forvente svar senest den 8. juni.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen:
HER


Idræts for alle børn
Puljen ’Idræt for alle børn’ har til formål at hjælpe udsatte børn og unge under 18 år af økonomisk vanskeligt stillede forældre til at dyrke idræt.

Midlerne kan gå til et kontingent, til sportsmateriel eller stævnedeltagelse. Fællesnævneren er, at midlerne er med til at sikre, at børn og unge, som har brug for en ekstra håndsrækning, får mulighed for at dyrke fysisk aktivitet, danne venskaber og udvikle kompetencer i en idrætsforening.

Foreninger under DIF kan søge puljen til børn eller unge under 18 år af økonomisk vanskeligt stillede forældre og herigennem modtage støtte til betaling af f.eks. barnets kontingent. Puljen søges ved at udfylde ansøgningsskabelonen, som sendes til [email protected]

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen:
HER


Skulle i have spørgsmål eller behov for sparring, så kan i kontakte Udviklingskonsulent Kasper Bolmgren, [email protected]

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE