De fire kæmpere får således muligheden for at kæmpe om de eftertragtede OL-billetter.
Følgende 4 kæmpere er udtaget:
Shantelle Tolentino Medoza, Senior Damer -49 kg.
Shantelle er 17 år og går i 2.g på Tårnby Gymnasium. Hun træner til dagligt i Hwarang Rødovre og er tilknyttet udviklingscenter Vestegnen.
Shantelle har udover en masse nationale resultater en hel del internationale resultater som junior, og har tidligere repræsenteret Danmark ved Junior VM, U21 EM, Senior EM, samt Senior VM. Hun viste storform ved G2 og G1 stævnerne i Helsingborg, hvor hun slog flere topseedede landholdskæmpere fra nogle af Europas stærkeste nationer. Shantelle vandt en flot bronzemedalje og var meget tæt på at komme i finalen. Shantelle viste høj klasse i alle sine kampe og er for alvor trådt fuldstændig upåvirket ind i seniorrækkerne. Hun har vist at hun sagtens kan være med på højeste niveau, hvilket er baggrunden for at vi har valgt at udtage hende til OL Kvalifikationen.
Jasmin Andersen, Senior Damer -67 kg.
Jasmin er 21 år og tilknyttet Århus Vest Taekwondo Klub. Hun træner til dagligt i Elite Vest på Aarhus stadion og er tilknyttet udviklingscenter VEB. Jasmin er i gang med sit andet sabbatår efter at være blevet student i 2018 og bruger således al sin tid på at opfylde sine sportslige mål indenfor Taekwondo.
Jasmin er helt klart én af de stærkeste kæmpere vi har i damerækken og hun har tidligere repræsenteret Danmark ved flere mesterskaber. Hun er pt. nr. 43 på verdensranglisten og har i det forgangne år vundet over en del kæmpere i verdens top-20, samt kæmpet lige op med flere Olympiske deltagere. Jasmin har flere gange vist at hun har niveauet til at gå hele vejen. Dette er en af grundene til at hun er blevet udtaget til OL Kvalifikationen.
Tobias Hyttel, Senior Herre -58 kg.
Tobias er 18 år og går i 2. g på Roskilde Handelsskole. Han træner til dagligt i Hwarang Rødovre og er tilknyttet udviklingscenter Vestegnen.
Tobias har vundet stort set alle stævner nationalt og har vist meget høj international klasse som junior, hvor han senest vandt bronze ved Junior EM i 2019. Efter sin indtræden i seniorrækkerne har han fortsat sin succes med bronze ved U21 EM i 2019, samt bronze ved G1 stævnet i Helsingborg 2020, hvor han slog flere stærke kæmpere. Tobias har tidligere repræsenteret Danmark ved flere mesterskaber og er nu ved at cementere sit navn i seniorrækkerne. Han har helt klart talentet og niveauet til at gå hele vejen, hvilket har resulteret i en udtagelse til OL-kvalifikationen.
Otto Herlev, Senior Herre -68 kg.
Otto er 19 år og går i 3. g på Niels Brock, hvor han er en del af Team Copenhagens Eliteidrætsakademi. Han træner til dagligt i Nørrebro Taekwondo og er tilknyttet udviklingscenter København.
Otto har vundet alt nationalt, og har vundet de Nordiske Mesterskaber flere gange. Han blev ved NM tildelt Fighterpokalen som bedste senior fighter. Otto har derudover vundet en hel del medaljer ved internationale stævner og har repræsenteret Danmark ved flere mesterskaber. Otto viste høj klasse ved G1 og G2 stævnerne i Helsingborg og kæmpede lige op med flere stærke modstandere. Han er en intelligent kæmper med en god rækkevidde, hvilket er én af grundene til at vi har valgt at udtage Otto.
Der er ikke nogen tvivl om at alle 4 er kæmpe talenter der i en tidlig alder, allerede er nået langt i deres karriere. Fælles for alle 4 kæmpere er deres seriøse tilgang til sporten. Alle fire har indrettet deres liv for det de brænder for, hvilket helt klart kommer til udtryk i deres daglige træning i klubber, UC-centre, samt på landsholdet. Alle 4 er forholdsvis unge, men er allerede langt i deres udvikling, hvilket lover godt for fremtiden.
Et stor tillykke med udtagelsen til kæmperne, deres familier, klubtrænere, UC trænere samt klubkammerater.
OL-kvalifikationen finder sted i Milano d. 18. – 19. april 2020.
Sportslig Hilsen
Aziz og Amir
Kontakt vedr. udtagelsen Sportschef, Amir Rashid
tlf. 22794746
Se billede 1 HER
Se billede 2 HER
Se billede 3 HER
Se billede 4 HER