Stor dansk succes ved WTE President’s Cup 2020

21. februar 2020

Ved WTE President’s Cup 2020 vandt det danske Poomsae og FreeStyle Landshold hele 10 guld, 7 sølv og 6 bronzemedaljer og viser virkelig gode takter frem mod VM, der afholdes i Herning til maj.

Guld og Sølv i FreeStyle

I FreeStyle-kategorierne havde Danmark 3 deltagere og vandt 3 flotte medaljer. Guld til Eva Sandersen (Gangnam), mens Silja Kjølbo (Skanderborg) vandt sølv ligesom Johan Diget Hollederer (Gladsaxe). Her prøvede de 3 danske udøvere deres nye FreeStyle-programmer af, efter WT har ændret reglerne for FreeStyle-konkurrencen; og med så flotte danske resultater, må det siges at de danske FreeStyle-udøvere er godt med i forhold til VM-forberedelserne.


Fuldt hus til de danske Juniorer

Den regerende Junioreuropamester Bastian Tinggaard Byrgesen (Ikast), havde ingen problemer med at vinde klassen for Junior Herrer og med President’s Cup-sejren, fulgte Bastian flot op på søndagens Guldmedalje ved German Open, hvor han også vandt sin individuelle klasse.


I klassen for Junior Damer var de danske deltagere om end endnu mere suveræne. Her blev det en tæt dyst mellem Camille La Cour (Skive), Alba Diget Hollederer (Gladsaxe), Silje Liborius Jensen (Skive) og Amalie Petersen (Islev) og de danske Junior Damer gjorde rent bord og vandt alle 4 medaljer i den prestigefyldte gruppe, med Camille som vinder, foran Alba på andenpladsen og således bronze til Silje og Amalie.


I Cadet-rækken blev det både til Guld og Sølv til Danmark. Guld til Marie Gonzales (Gangnam), Annebell Tamayo Wittendorf Ibsen (Herlev) og Cirkeline Pagh-Schou (Herlev) i Cadet Pige Team, mens Cirkeline også vandt sølv i den individuelle gruppe for Cadet piger 12-14 år.


Stærke præstationer blandt de danske Seniorer

De danske seniorer gjorde sig i den grad også positivt bemærket. I Senior Damer 18-30 år, hentede Danmark 3 ud af 4 medaljer, da Eva Sandersen (Gangnam) vandt gruppen, mens Lærke Kamp Pedersen (Lyseng) og Annesofie Fredberg (Vejle) tog sig af bronzemedaljerne. I Senior Herrer 18-30 år vandt Nikolai Kronborg (Herlev) guld.


Den danske landsholdsveteran Jørn Christian Andersen (Herlev), der vandt Master-gruppen for Herrer under 60 år. Endeligt, vandt Lene Marie Kjær (Islev) bronze for Senior Damer -50 år, mens Lene Werge (Islev) i Master-klassen for Damer -60 år også vandt bronze.


Fornemme danske dobbeltsejre

I flere kategorier, blev det til flotte danske dobbeltsejre; blandt andet i Senior Pair -30 år, hvor Lærke Kamp Pedersen (Lyseng) og Nikolai Kronborg (Herlev) vandt guld foran Caroline La Cour (Skive) og Benjamin Hellegaard Harder (Herlev), der vandt sølv.


I Senior Dame Team -30 år blev det også til dansk dobbeltsejr. Her vandt trioen bestående af Caroline Amby (Risskov), Annesofie Fredberg (Vejle) og Silje Kjølbo (Skanderborg) guld foran søstrene Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen (Islev), Sofie Ahlquist Rimbæklund Nielsen (Islev) og Mechid Paiman (Islev), der sluttede på gruppens andenplads.


Den tredje – og sidste – danske dobbeltsejr kom i Junior Dame Team 15-17 år, hvor Camille La Cour (Skive), Silje Liborius Jensen (Skive) og Alba Diget Hollederer (Gladsaxe) vandt gruppen foran det andet danske Team med Laura Nancke (Skanderborg), Signe Damgaard (Skanderborg) og Amalie Petersen (Islev).


Next stop Florida

Næste stop er den amerikanske delstat Florida, hvor størstedelen af det danske VM-hold skal teste formen af mod flere af både de nord- og sydamerikanske VM-deltagere, samt en stor gruppe asiatiske udøvere, blandt andet et par større universitetshold fra Korea. US Open, der regnes for verdens største Åbne Taekwondo-stævne, afholdes i Orlando i dagene 27. februar til 1. marts, hvor de danske udøvere kommer til at stå over for flere verdensklassemodstandere fra hele verden og således kan diagnosticere hvor der skal lægges en ekstra indsats for dagen, frem mod VM.


Forfatter:

Kim Drube

Assisterende Landsholdstræner


Eventuelle spørgsmål besvares af:

Ky Tu Dang

Landsholdstræner

Tlf. +45 21765342


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE