MINDEORD:

23. august 2018

På vegne af Frederikssund Taekwondo klub, er det med stor sorg, at måtte meddele at Carina sov ind torsdag d. 23/8-18, efter længere tids sygdom.

Carinas død efterlader et stort savn i klubben, både på det organisatoriske plan, men i særdeleshed på det menneskelige plan.

Carina har været tilknyttet bestyrelsen de senere år, hvor hun har været en fantastisk arbejdskraft, hun har været nytænkende omkring vores struktur, skabt en energi i og omkring klubben, der vil blive svær at undvære. Carina har været tovholder på mange af klubbens projekter, deltaget i møder med kommunen, sørget for tilmeldinger til stævner, stået for at indkalde til diverse arrangementer, samt gjort en virkeligt stor indsats for at skabe muligheder, for de nye danskere, der er og har været i klubben. Hun har holdt møder med Røde kors, advokeret for kontingentfrihed, for de der er dårligt økonomisk stillet, skrevet til kommunen, når hun syntes elevernes vilkår var urimelige.

Carina var altid positiv, trods en sygdom der de senere år, prægede hende og hendes familie. Lige til det sidste skrev Carina, mails, Fb opdateringer og svarede på diverse henvendelser. Det var til tider svært at følge med, når Carina først brændte for en sag.

Æret være hendes minde,
Formand for Frederikssund Taekwondo klub,
Tom Foged

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE