Efterspørgslen på den nye kampsport, ”koreansk karate”, var så stor, at der inden for det første år blev startet underafdelinger i nabobyerne, så der var træning i både Herlev, Skovlunde, Albertslund, Måløv, Ølstykke og Ballerup. Som følge heraf hed klubben i en periode København Taekwondo Klub.
Der var i starten tæt samarbejde med bl.a. Jan-Erik Jørgensen, der i foråret 1975 startede Køge Taekwondo Klub. Som den næste i rækken blev Holbæk Taekwondo Klub startet af Mogens Christiansen i juli 1975.
I sommeren 1975 blev Shin Boo Young tilknyttet, og samme år kom Tu og Thuy til Danmark, hvor de begyndte at træne i klubben. Herfra voksede succesen og yderligere klubber såsom Rødovre og Gladsaxe blev startet fra Ballerup. Faktisk er 21 nuværende og tidligere sjællandske klubber deres rødder i Ballerup. Dertil kommer klubber i bl.a. Norge, England, Florida og Californien.
Ballerup Taekwondo Klub har også lagt byggestenene til opstart inden for andre stilarter. Først Jiu-jitsu Klubben Ki (underafdeling) tilbage i 1975. Senere underafdelingen Copenhagen Nunchaku i 2007. Nyeste skud på stammen er en underafdeling med wing tzun opstartet sidste år. Derved kan der tilbydes kampsport og effektivt selvforsvar til flere målgrupper. Dels giver det erfarne taekwondo-udøvere mulighed for at få fornyelse og fortsætte med wing tzun, når kroppen ikke længere tåler de belastende taekwondo-spark.
Klubben fejrer sin 40 års fødselsdag i hele den første uge af september, hvor der til flere træninger optræder gæsteinstruktører. Fredag åbnes dørene til jubilæumshygge for medlemmer og deres familier samt andre interesserede. Jubilæet afsluttes lørdag, hvor oldboys-sortbælter mødes til træning og efterfølgende spisning. Siden 2003 har det faktisk været tradition at de gamle oldboys mødes første lørdag i september hvert år.
Kontakt klubbens formand på mobil 29450774, hvis du har lyst til at tage del i jubilæets begivenheder. Vi glæder os til at se dig
LINKS
Stamtræ over de danske klubber:
http://balleruptaekwondo.dk/web/image/Stamtrae.pdf
Oldboysarrangement:
http://balleruptaekwondo.dk/web/page/aktivitet/aktiviteter_oldboys.html