Presse/Nyheder

En nytårshilsen om rummelighed og ambitioner på sportens vegne.

Jeg har fornyeligt haft fornøjelse, at læse Benny Faarvang’s opgave til 7. dan med titlen ”Rummelig kampkunst eller splittet sport? ”. Det var inspirerende læsning, som gav stof til eftertanke.

Man kan nemt få det indtryk, at dansk taekwondo er mere splittet end nogensinde, hvis man kun hører på dem som råber højest eller hvis man kun følge med via Facebook.
Jeg har i forbindelse med planer om et kampsportens hus på Nørrebro fået kendskab til andre kampsportsgrene og jeg kan ”berolige” jer om, at stridighederne i dansk taekwondo kan blive meget værre, hvis vi ikke tager os sammen.
Nogle gange virker Taekwondo Danmark som et skænderi blandt søskende, som helt har glemt hvad de egentligt skændes om.
Jeg tror det ville være sundt hvis flere lige tog nogle skridt tilbage og så det hele lidt fra oven.
Sammenlignet med Karate og andet kampsport er taekwondo faktisk ret ensrettet og harmonisk. Vi har i Danmark f.eks. et fælles bæltesystem og er stort set forskånet af den kommercialisering, som skader sporten i mange andre lande.
”Vi har trods alt langt flere ting, vi er fælles om." er et citat fra Bennys opgave som jeg er helt enig i!
Med tanke på at mange millioner træner taekwondo i hele verden er det ikke underligt, at taekwondo rummer bredt og trænes i mange variationer. Det skal der selvfølgelig være plads til og det ene er ikke mere rigtig taekwondo end det andet. Taekwondo er en af de yngste og mest succesfulde kampsportsgrene netop fordi man er villig til, at udvikle sporten. Er man imod udvikling, så har man vist valgt den forkerte kampsport eller planet for den sags skyld.
Udvikling betyder ikke at noget taekwondo bliver forkert, men at mere taekwondo bliver rigtigt.
Derfor skal taekwondo i Danmark være mere rummeligt, så vi kan få alle med. Rummelighed betyder også at klubberne og deres frivillige skal have mest mulig selvstyre. Ingen gider at være frivillig, hvis andre skal bestemme på de områder man synes er vigtige. Det gælder både hvordan man graduerer og træner sine elever.
En sådan rummelighed giver også nogle sunde valgmuligheder for vores udøvere og alle som ønsker at prøve taekwondo.
Hvis vi nu forestiller os at 2017 byder på rummelighed og harmoni alle taekwondo-udøvere imellem (og deres forældre for den sags skyld), så har vi stadigvæk nogle problemer som ikke løser sig selv. Vi mangler trænere, dommere, frivillige i forbund og klubber. Der aflyses stævner og andre sportsgrene løber med opmærksomheden og alle pengene.
Jeg kender kun en løsning og det er at MANGE flere skal til at dyrke taekwondo. Det som burde skabe et fællesskab for os alle er, at vi alle ønsker at flest mulige skal få glæde af taekwondo.
Derfor er jeg ked af at konstatere antallet af medlemmer igen er faldende. Vi skylder sporten og os selv at tage denne opgave alvorligt og derfor håber jeg at 2017 kommer til at stå i vækstens tegn.
I DIF’s sidste medlemsblad for året er en stor artikel om ”KARATE en sport i medvind” – jamen tillykke til Karate, som nu er dobbelt så store som taekwondo, men jeg kan ikke lade være med at læse den artikel med lidt dårlig samvittighed på taekwondo’ens vegne.
Vi kan godt tillade os, at havde lidt større ambitioner for vores sport.
Med et håb om at 2017 bliver et år med sammenhold, rummelighed og nye ambitioner om vækst, så langt flere kan mærke glæden og dannelsen ved taekwondo – uanset hvilken variation man så vælger.
Godt nytår til alle og tak for kampen :)
Søren Herlev Jørgensen, formand Nørrebro Taekwondo Klub