Presse/Nyheder

Presse

Denne presseside er grundstammen i den kommunikation Dansk Taekwondo Forbund - DTaF - ønsker at etablere med pressen. Presseafsnittet på taekwondo.dk indeholder masser af statistisk materiale omkring de aktive, ledere og resultater opnået gennem årene. Der er desuden adgang til samtlige resultatlister for danske stævner, aktuelle ranglister for kæmpere og andet presserelevant materiale.

Det er vores ambition altid at være til rådighed for pressen inden for visse rammer. Vi vil beskrive rammerne for dækningen af større DTaF stævner, landsholdenes deltagelse i EM, VM og OL i til lejligheden udarbejde MEDIEGUIDER, som lægges på denne presseside.

Den typiske pressedækning/-service af de større danske stævner, som DM Finalerne i kamp, Danish Open i teknik, Wonderful Copenhagen, Budo Nord Scandinavian Open og DM i teknik, består af pre pressemeddelelse og en post pressemeddelelse udsendt fra DTaF's infoafdeling. Desuden vil vi have infomedarbejdere til stede som service for pressen under selve stævnerne.

Ved landsholdenes deltagelse i EM, VM og OL vil vi udarbejde medieguides til formålet indeholdende CV på de aktive, målsætning, chancevurdering og vurdering af modstanderne samt en grundig rejse- og opholdsbeskrivelse og oplysning turens pressekontakten. Kort sagt vil vi gøre vores for at servicere pressen så godt som muligt.

Torben Hansen
Infoafdelingen