Markedsføringsmateriale klar til brug
Ny plakat og hvervefolder klar til brug:
Infoafdelingen er nu klar med nyt markedsføringsmateriale til alle klubber. Vi har efter vores projektgennemførelse besluttet at få lavet ny plakat og en hvervefolder i praktisk lommeformat.
Både plakat og hvervefolder ligge klar til forsendelse i sekretariatet – så i kan bestille med det samme.
Få filer – klargjort og tryk selv eller få trykt gennem DTaF’s leverandør:
Vi kan også, som noget nyt, tilbyde at hjælpe klubberne med at gøre materialet mere lokalt, ved egenproduktion. Infoafdelingen er udvidet med Christina Johansen, som deltog i projektgruppen Markedsføring. Christina har lovet at hjælpe med opsætning af individuelle tekster til klubberne ved egenproduktion af plakat og evt. hvervefolder.
Det eneste du skal gøre er at kontakte Christina med tekst til plakat, så sætter hun teksten ind i plakaten og returnerer en trykfil til jer. Såfremt i ikke har en leverandør, så har forbundet en fast leverandør til plakater. Vi anbefaler at i bruger A3 plakater, da de er klart billigst at få produceret i mindre oplag.
Forbundets egen leverandør kan levere A3 plakater til følgende ca. priser inkl. moms, men ekskl. fragt: 50 stk – 375 kr., 100 stk. – 480 kr., 200 stk. – 690 kr. og 500 stk. – 1530 kr. Der faktureres direkte fra leverandør til klubben (priser pr. september 2011).
Er du interesseret i at få lavet fil til egenproduktion kan du kontakte Christina på følgende mail: cj@taekwondo.dk
God fornøjelse med brugen af det nye materiale.
Med venlig hilsen
Torben Hansen, Infoafdelingen