For klubber

Projekt: Kvinder på toppen

DTaF er udvalgt som et ud af 7 (oprindeligt 5) specialforbund i DIF, som deltager i projektet.
Det forbund som opnår det bedste resultat vinder 50.000 kr.
DTaF og DTaF’s kvinder får mulighed for at deltage i diverse tiltag i DIF og udenfor DIF.
I DTaF regi vil der nu være fokus på: Netværk, netværkssamlinger og mentorordning.

Link til DIF’s hjemmeside vedr. KPT, hvor du kan læse meget mere om KPT i DIF: Følg link

Projektet er allerede en stor succes !
Bl.a. er der kommet kvindelige ledere i BIU og HB.

Baggrund for projektet

En rundspørge i specialforbundene i juli 2006 viste at 67 ud af 460 bestyrelsesmedlemmer i DIF med specialforbund er kvinder – altså 15 pct.

Til gengæld er idrætsudøverne fordelt relativt ligeligt på begge køn. Der er således ikke balance mellem andelen af kvinder i de besluttende organer i organisationen DIF i forhold til specialforbundenes medlemsskare.
Såvel Kulturministeriets idrætspolitiske udviklingsmål for de tre idrætsorganisationer, som DIFs eget politiske program 2006 – 2010 har et klart fokus på at øge andelen af kvinder i idrætten, som ledere, som trænere og som dommere.

DIFs bestyrelse har arbejdet med emnet hen over vinteren 2006 – 2007. Bestyrelsen besluttede ved mødet den 7. februar, at der skal udarbejdes en klar handlingsplan for DIFs arbejde med ligestilling, at der i dette arbejde kan benyttes ekstern arbejdskraft til at få et antal specialforbund til at udarbejde handlingsplaner for ligestilling i deres forbund, og at mentorordninger og netværksdannelser bør indgå i disse handlingsplaner. Projektet med tidsplan og budget er godkendt af DIFs bestyrelse den 9. maj 2007.

Formål

At sikre at DIF lever op til det politiske program mht. til ligestilling af kvinder i idrætten.
At få flere kvinder på idrættens poster indenfor: bestyrelser, trænere, ledere og dommere.

Interessenter

Projektets vigtigste interessenter (ikke prioriteret):

  • Kvinder inden for idrætten (trænere, ledere og dommere)
  • Specialforbundenes bestyrelser
  • DIFs bestyrelse
  • DIFs styregruppe og projektgruppe

  • Vision

    I 2015 vil andelen af kvinder og mænd i DIF og specialforbunds ledende organer afspejle den sammensætning som idrætsudøverne har.

    Mål

    Det enkelte specialforbunds andel af kvinder i bestyrelsen bliver i dette projekt brugt som indikator for, hvor mange kvinder der deltager i specialforbundets ledelse. Målet er at de 5 (udvalgte) specialforbund øger andelen af kvinder i deres bestyrelse betydeligt, men udgangspunktet er i sagens natur forskelligt fra forbund til forbund.

    En rettesnor er, at i 2010 har de 5 forbund i gns. mindst 1/3 kvinder i deres bestyrelse. Det ene forbund har fx øget andelen af kvinder fra 1 til 3 ud af en bestyrelse på 10 medlemmer, det andet fx fra 0 til 2 ud af en bestyrelse på 7 medlemmer. Andre faktorer så som arbejde for flere kvinder blandt trænere, øvrige ledere og dommere kan også tælle med i bedømmelsen, men vigtigt er det, at forbundet udviser vilje og handlinger, der trækker i retning af ønsket om mere ligestilling i forbundets ledelse.

    Fase 1

    Fase I, juni 2007 – juli 2008

    I oktober – november måned gennemføres interview med de min. 5 bestyrelser, og dette interview viser, hvad der skal til i hvert af de min. 5 forbund for at de kan øge deres andel af kvinder i bestyrelsen til en tredjedel i 2010.

    De 5 specialforbund udarbejder derefter en plan for hvad de vil gøre, dette sker i december 2007 og januar-februar 2008. Disse handlingsplaner skal dække perioden juli 2008 – december 2010. Handlingsplaner skal som minimum indeholde tilbud om mentorordninger og etablering af netværk til vidensdeling. Hvert specialforbund udpeger en tovholder for handlingsplanen og dækker i udgangspunktet selv udgifter til møder, transport, eventuelle honorarer mm.

    DIFs projektgruppe udfører interviews, udarbejder rapporter fra interviews sammen med specialforbundene. Gruppen hjælper med at skrive de pågældende handlingsplaner.

    Fase 2

    Fase II, juli 2008 – december 2010

    Handlingsplanerne træder i kraft. DIFs projektgruppe er tovholder og proceskonsulent for de min. 5 forbund.

    Fase 3

    Fase III, Evaluering