Dansk Taekwondo Forbund

Hvordan foregår træningen?

Træningen starter altid med en god opvarmning for at undgå skader. Derefter trænes forskellige teknikker, kondition og styrketræning. Mental træning er også en del af træningen, bl.a. af hensyn til sikkerheden.

Den traditionelle disciplin viser sig f.eks. ved særlige hilsemåder under træningen. Gensidig respekt prioriteres også højt.
Gennem træningen opnår du både en større fysisk kontrol hvad angår smidighed, styrke og hurtighed, men du opnår også en stærkere psyke gennem sportens brug af disciplin og fokusering på både individuelle og fælles præstationer.
Taekwondo træning er en langvarig udviklingsproces. Det tager ca. 5 år at træne op til sort bælte og pensum udbygges i takt med udviklingen. Kroppen bliver ved træning smidig og stærk samtidig med, at den psykiske balance forbedres. De fleste kommandoer foregår på koreansk.

Taekwondo og børn

Træningen tilpasses børnenes alder og udviklingstrin. Leg er derfor en naturlig del af opvarmningen på børneholdene.
I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund har forbundet søsat programmet ”Den gode Taekwondo-klub for børn”, som er helt identisk med DIF’s eget koncept ”Et godt idrætsmiljø for børn” – dog indeholder forbundets model også et punkt omkring indføring af et speciel børnepensum. Se mere HER
Dansk Taekwondo Forbund | Tlf. 75 24 62 50 |