Om Taekwondo

Historie - Danmark

1968:
Taekwondo introduceredes i Danmark gennem to hollandske instruktører Theo P. Salm og Bernd Denni, som underviste på campingpladser i deres ferie. En af eleverne på disse træninger var Gunnar Sørensen. Gunnar Sørensen får efterfølgende får Taekwondo introduceret som en disciplin under Dansk Judo Union.

1971:
Gunnar Sørensen, dengang 4. kup, åbnede Danmarks første klub med ca. 100 medlemmer i Sønderborg.

1972:

Gunnar Sørensen fungerede som den første landstræner for Danmark.

1975:
Den 15. februar blev Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) dannet med Gunnar Sørensen som formand.

1976:
Choi Kyoung An kom til Danmark og blev dansk landstræner.

1977:
DTaF blev optaget under ETU og WTF.

1980:
DTaF blev optaget under Dansk Idrætsforbund (DIF).
Ko Tai Jeong kom til Danmark og blev dansk landstræner.
DTaF var i samarbejde med Esbjerg Taekwondo Klub vært for det 3. Europamesterskab i Esbjerg.

1982:
Jan Jensen vælges til formand for DTaF.

1983:
DTaF var vært for det 6. Verdensmesterskab for mænd og det 1. Verdensmesterskab for kvinder afholdtes i Brøndby hallen.

1984:
Thommas Holt vælges til formand for DTaF.

1990:
DTaF var vært for det 8. Europamesterskab i Århus.

1993:
KyTu Dang ansættes som landsholdstræner i teknik.

1995:
Søren Holmgård Knudsen deltog, som den 1. i DTaF på Idrættens lederakademi.

1998:
Sekretariatet flytter til Ølgod og Birthe G. Mikkelsen bliver ansat som sekretariatsleder.

1999:
DTaF vedtager, efter godt et års forarbejde, en ny struktur hvor hovedstyrelsen går fra 9 til 5 medlemmer og regionerne nedlægges. Desuden oprettes der et breddeidræts- og et eliteidrætsudvalg som skal styrke DTaF til fremtidens udfordringer.
DTaF var i samarbejde med Kolding Taekwondo Klub vært for Europamesterskaberne i teknik.

2000:
Karin Schwartz-Hansen vælges til formand for DTaF.
Steen Knuth ansættes som landsholdstræner i kamp.

2001:
Bjarne Johansen ansættes som landsholdstræner i kamp.

2003:
Henrik Frost ansættes som landsholdstræner i teknik.

2004:
Søren Holmgård Knudsen vælges til formand for DTaF.

2007:
DTaF tildeles VM i 2009 på WTF's generalforsamling i Beijing.
Thommas Holt vælges til ETUs bestyrelse.
Jesper Roesen ansættes som landsholdstræner i kamp.
Nicole Linde Jensen ansættes som landsholdstræner i teknik.
DTaF ansætter sin 1. stævneadministrator samt 5 stævneledere.
DTaF har 5 internationale kampdommere og 2 internationale teknikdommere.

2008:
Mark Lee Larsen ansættes som landsholdstræner i teknik.
DTaF ansætter sin første breddekonsulent, Jan Jørgensen.
DTaF deltager i DIFs projekt "kvinder på toppen" 2008-2010 sammen med 7 andre specialforbund under DIF.
Torben Sachmann Hansen deltog, som den 1. i DTaF, i Sport Event Denmarks Eventuddannelse.

2009:
DTaF er vært for det 19. Verdensmesterskab i kamp i København.
Torben Sachmann Hansen konstitueres som midlertidig formand for DTaF.

2010:
Ejnar Mikkelsen vælges til formand for DTaF.
Tommy Mortensen ansættes som landsholdstræner i kamp.
Amir Rashid ansættes som sportschef.

LÆS OM ALLE SPORTSLIGE RESULTATER - HER